Ja ja jeg ved det godt. Det er længe siden og alt muligt, men her er jeg altså igen. Tilbage om ikke for fuld udblæsning, så er jeg tilbage...
Og dette indlæg har slet, slet ikke noget med mig som mor at gøre, at mine børn synes jeg er dum eller piinllliigg hvad min datter er begyndt at synes jeg er. Denne er om min "dumme" mor...
Hun tillod sig at sende denne sms-besked til mig for to dage siden og jeg ved min mor er i mod kædesms'er, så jeg ved godt at det er fordi den betyder noget særlig for hende, at hun sender den videre.. Fordi jeg virkelig fortjener den...
Beskeden lyder så ledes:
"Kære Gud
Kvinden som læser dette lige nu er smuk og vidunderlig og stærk, og jeg holder rigtig meget af hende, hjælp hende til at hun lever sit liv fuldt ud - beder om at du forfremmer hende til at overgå hendes forventninger til sig selv - hjælp hende til at skinne selv de mørkest hvor det ellers er umuligt at elske. Beskyt hende til alle tider, løft hende op når hun har allermest brug for det og lad hende det vide, når hun går samme med dig, så er hun altid i sikkerhed."
Den fortsætter men resten er så ligegyldigt.
(Hvor kære Gud står kan der indsættes en anden trosretnings primær person.)
Beskeden er smuk og jeg elsker den, nok ikke så meget fordi den indeholde det skrevne, men fordi min mor sendte den til mig. Fordi jeg fortjente den... Nogle ville sige det er jo naturligt at mødre siger den slags eller sender den slags beskeder til sin datter.. Måske er det men for mig er det noget særligt. Specielt fordi jeg i perioder har det med at glemme at jeg er en del af familien, fordi jeg så nemt kommer til at føle mig udenfor og ikke som en del af familien. Kan man føle sig udenfor i en familie? Ja det kan man, lige som mennesker kan føle sig uden for i samfund. Det handler om at integrerer mennesker i et liv og jeg skulle integeres i min familie og jeg behøver vel ikke at skrive at det på mange områder mislykkedes, for mine forældre ikke var opmærksom på vores forskelligheder. Men det ændrer heldigvis ikke på at min mor synes jeg er vidunderlig. Igen vil nogle mene at alle mødre føler sådan - og det er helt sikkert rigtigt - nu er det bare sådan at min mor i virkeligheden er min stedmor.. Men alligevel er det hende der ejer mit hjerte...
Mange varme hilsner
fra
Nethe
onsdag den 10. december 2008
Abonner på:
Opslag (Atom)