Rustchebanen...

Life is like a rollercoaster... og ja det må man sige at der har Ronan Keating ramt hovedet på sømmet. I hvert fald er mit liv en rustchebane i øjeblikket. Det virkelig op og ned nogle gange. Nogle gange bliver vognen bare ved med at køre op ad, og det er så dejligt og så pludselig kommer der et knæk og...... Så går det nedad og det går rigtig stærkt..

Jeg har haft et par gode dage hvor alt var rimelig og til at komme igennem og jeg kunne finde energien og lysten til at lave noget :-) Og det var ret store ting.... Men i går var der så dømt energiløshed, nedtur og tristhed til den store guldmedalje... :-/ og det er ikke videre hyggeligt...

I dag tegner indtil videre - hvis du spørger mit stemningbarometer til at blive en blandet fornøjelse, altså en følelse af køre i rutschebane hele tiden og så igen... Gad vidst hvordan det ender.

At livet det er livet værd

Ja at livet det er livet værd, på trods af tvivl og stort besvært, på trods af det som smerter...

Det kan jeg tale med om - lige nu kan jeg godt nok ikke føle meget at livets værdi. Det hele er sådan gråt i gråt i øjeblikket og det eneste jeg kan i øjeblikket er føle træthed, lettere til gråd og vrede. Intet overskud har jeg og jeg kan ikke tage mig sammen til noget som helst.

Min læge kalder det en depression og jeg har fået det konstateret i tirsdags. Det er så ikke første gang jeg at jeg har det sådan - og jeg er heldigvis heller ikke alene med de tanker der indimellem kværner rundt i mit hoved og det er jeg glad for. Selvom min stakkels mand engang i mellem oplever min lidt ustabile sindstilstand. :-/ Men han klarer det faktisk ganske godt - eftersom jeg indimellem er lidt meget urimelig..

Nå jeg kan ikke komme på mere at skrive (det var det der med manglende koncentration) :-/ Så I må hygge jer til næste gang jeg skriver..

Mange varme tanker
fra
Nethe

Ps Bør nok skrive at jeg er begyndt på antidepressiva :-)