Jeg læste lige....

i ud og se den 18. april 2009 - i toget på vej til Odense en artikel der hedder "Kan det blive mere fransk". Artiklen handler om Islam og hvordan de kommer til udtryk i Paris... Her støder jeg så på følgende afsnit:
"Nogle ville sikkert sige, at det første tegn på Mellemøstens og Afrikas religion, der møder mig i Paris, er de store, høje, firkantede klodser af beton, som mange indvandrere er skubbet ud i. Men forstændernes udgave af ghettoen er ikke historien om islam eller om muslimerne. Den er heller ikke historien om jøderne. Ghettoen er historien om den irrationelle frygt for de nytikomnes tro, skikke og kultur"

Og så var det jeg tænkte... Den omskriver vi lige til:
"Nogle ville sikkert sige, at det første tegn på Mellemøstens og Afrikas religion, der møder mig i Århus, er de store, høje, firkantede klodser af beton, som mange indvandrere er skubbet ud i.
Men forstandens udgave af ghettoen er ikke historien om islam eller om muslimerne. Den er heller ikke historien om jøderne. Ghettoen er historien om den irrationelle frygt for de nytilkomnes tro, skikke og kultur"

Og den synes jeg lige vi lader stå lidt..

Som beboer i en ghetto med etnisk dansk baggrund oplever jeg en åbenhed og respekt overfor mine skikke, tro og kultur, så hvad er det egentlig vi frygter for?

Mange varme tanker
fra
Nethe .....