Du julemand - næste gang du vil give mig en julegave før tid

.. Så giv mig lige noget brugbart ikke?

Altså jeg mener noget mere brugbart end det du har givet mig år... For tre år siden var det en begyndende lungebetændelse mens jeg havde en nyfødt baby. Det er som om du ikke helt forstår at give mig gaver som jeg kan gøre brug af i stedet for bare at give nogle der gør at jeg bare skal lære at leve med.

Jeg mener altså at du forstår at jeg - næste gang - når jeg betaler 500 kroner for at få en gave gerne vil have en stor vamset trøje eller et par superlækre sko eller en noget mere brugbart - i stedet fik jeg en lægeerklæring om jeg skulle sygemeldes.. og oveni i alt dette også en diagnose som hedder stress. Så nu jeg sygemeldt til 28. januar 2008 - ikke den mest spændende gave skal jeg hilse at sige...

Så nu sidder jeg her pakket ind i min dyne og overvejer hvor tiden lige bliver af - jeg havde så mange ting jeg gerne ville have lavet nu, men som jeg IKKE kan tage mig sammen til - tak for det stress - vi må jo hellere se at blive gode venner - når vi nu har gået hånd i hånd så længe. Lægen mener som jeg at det har været der et godt stykke tid og at jeg har været tæt på en depression! Tak for den læge... Jeg har forstået alvoren af det du siger... Jeg skal nok passe på mig selv i de næste to måneder....

Men - stress min ven - der er stadigvæk nogle ting - du og jeg bør forsøge at forhandle os frem en fælles forståelse til i forbindelse med vores venskab - du må gerne være i mit liv - men du er så tilgengæld nød til at lære at acceptere at jeg ikke synes det er så vild fedt:
at min hukommelse er som en si
at hver dag er en kamp at starte på
at jeg bare ikke kan sove optimalt om natten
at min vægt den rasler nedad..
at jeg føler din tilstedeværelse i mit liv konstant giver mig mindre tid til min familie
at du synes du skal give mig dårlig samvittighed over alt det jeg ikke nået.

Til gengæld har jeg opdaget at mine virkelige venner rækker ud efter mig nu og griber mig når jeg falder.. For det sker jo engang i mellem. Det er så hyggeligt at være sammen med mennesker der ikke presser og skubber på men bare accepterer at det jeg har brug for, er fred og ro og nærvær på mine præmisser.

Min mand er guld værd lige nu og hjælper så godt han kan! Er der noget at sige til at jeg elsker ham, fordi han afleverer øglen i børnehaven, at han laver maden, at han giver mig et knus, når jeg trænger allermest og fortjener det allermindst..

Er der noget at sige til at jeg føler min veninde er den bedste i verden - når hun lige kigger forbi på hende fridag - så vi kan være sammen hende, mig og øglen på en god måde - så jeg ikke behøver at føle at jeg svigter hele familien..

Jeg kan simpelthen ikke lade være med at være en smule taknemmelig over det I har gjort for mig og til alle jer andre. Tak fordi I bare er der for mig.. Når jeg har brug for jer...

Nu har jeg også en psykolog på fra på onsdag og 6 samtaler frem. Min uddannelse tilbyder sådanne samtaler til frafaldstruede elever. Min mand kiggede underligt på mig og udbrød "frafaldstruet? Dig frafaldstruet? Ha de kender dig vidst ikke særlig godt.. Du er som en mælkebøtte - man kan knække dig af - du kommer op igen, man kan dække dig til med astfalt - du bryder igennem igen! Man forsøge at grave dig op - men man får aldrig hele roden med så du kommer op igen... Nej Nethe... Du er ikke frafaldstruet... Du har brug for et pusterum" og det er så det jeg lidt ufrivilligt har fået nu!! Man kan ikke slå mig ihjel... Hørte I det verden... I får mig ikke ned med nakken, det siger min mand og må vi bare tro på det

Så pas på 2, semester med start sidst i januar 2008.. Jeg er frygtelig tilbage på det tidspunkt.. Nu skal jeg bare have fundet ud af hvordan man husker og hvordan man finder energi igen.. Så er jeg godt på vej til at komme oven på igen..

Mange varme hilsner
fra
Nethe