Jeg er lidt stolt af mig selv....

Kun lidt fornuftige overspringshandlinger - så som at ordne vasketøj og nyt sengetøj..:D

Det går vildt godt, synes jeg.. Jeg har i dag brugt hele formiddagen på at lave et bord og en skråt bordben i 3D.. Det synes jeg er ret flot når man tænker på at Nethe rent faktisk har *host host* "lidt" svært at tage sig sammen i denne periode.....

Men så har jeg også fortjent en pause med påskeæg som belønning..

Mange varme tanker
fra
Nethe

Hmm de overspringshandlinger

Hvad gør man med dem?

Jeg sidder nu foran min computer - og nu fungerer 3D studio max på den og min tegneplade er sat til, så nu er der ikke mere jeg kan bruge som undskyldning for ikke at komme i gang. Bedsteforældrene er ude med Nichlas så den kan jeg heller ikke bruge...

Men mon ikke det bare er at komme i gang med at lære programmet at kende og så tage det derfra?

Jeg er ikke helt vild med at indrømme det - men engang i mellem er min mand *hm hm hm * ganske klog *hvisker det sidste*

Mange varme tanker
fra
Nethe

Kur mod overspringshandling?

Er der nogen der har den slags kur?

Jeg synes efterhånden jeg mangler den temmelig meget..

Jeg burde arbejde med differentering lige nu, men... men... men - der er så meget jeg skal nå, som at drikke saftevand, høre musik i øjeblikket lovsange.. Vi er jo tæt på påsken.. Jeg skal lige finde en blyant, (skal kun bruge computeren).. Er ved at planlægge påskefroskost i en af mine arbejdsdage..

Ja jeg ved det godt.. Jeg skal tage mig sammen - men det er bare så svært.. Lige nu tumler Nichlas rundt med Dorthe, min bedste veninde - som er kommet på besøg for at hjælpe mig - fordi børnehaven har lukket og jeg vil ti gange heller være sammen med dem end at sidde her...
I morgen kommer min svigerforældre forbi og vi glæder os til at se dem.. Svigermor har fødselsdag og alligevel har hun valgt at tilbringe dagen sammen med os for at hjælpe med at passe Nichlas..

I overmorgen har Klaus fri og jeg skal ind for at få tjekket mine øjne omkring mine kontaktlinser.. JA jeg har fået kontaktlinser, og det går egentlig meget godt med dem.. Selvom jeg fandt ud af at jeg har bygningsfejl (det vidste jeg godt), men jeg vidste så sandelig ikke at jeg har meget flade hornhinder. Det er jeg sørme overrasket over.. Igen en konstruktion jeg ikke er helt tilfreds med...

Nu har jeg skrevet det her indlæg - hvad skal min undskyldning så være når jeg nu er færdig her? Hmmm hvis I ikke kan finde en kur - kan I så i det mindste ikke hjælpe mig med en undskyldning for at lave en overspringshandling?;0)

Mange varme tanker
fra
Nethe

Hvor er afbestillingsformularen?

*roder i skuffer, kasser, papirbunker* Hmmm *køler mig i håret* hmmm

*kigger op og ser overrasket på dig* Davs er du der? Jeg hørte dig slet ikke - har du stået der længe?

*kigger mig rødmende omkring* Æhh jeg var lige ved at lede efter noget meget vigtigt - forstår du - jeg har været igen med at lede efter en afbestillingsformular. Ser du..

Vi har besøg af denne underlige usynlige gæst - der hedder Roskildesyge - og han bliver ved med at være hos os og når vi endelig får ham "smidt" ud - så kommer han bare tilbage i en anden version. Jeg mener dog ikke at han blevet bestilt at komme på besøg og derfor leder jeg efter en afbestillingsformular - så jeg kan komme af med den uønskede gæst engang for alle..

Mange varme tanker
fra
Nethe * med mangle på søvn og på revet æbler og kogt vand *

Spøger det på Jettesvej

eller??

Familien er gået til ro. Vi er alle faldet i en rimelig søvn. Pludselig går min søn i gang med den største slåskamp uden modstander i søvne.. Men endelig falder han til ro.
Så falder der igen ro over gemytterne - men så lyder der en stemme der siger *Hej*.. Klaus og jeg kigger på hinanden og lyder det *tryk mig på øret* Ronja, vores ene kat, hopper ned af kradsetræet hvor hun har lagt og sovet og lister forsigtig hen mod døren.. Både Klaus og jeg er en smule chokerede over den spinkle stemme.. Jeg sætter mig op i sengen og hvad ser jeg Ronja snuse til, en lyserød CareBear der kan tale......

Så meget postyr for så lille et myr.. Jeg tog staklen op og så sagde den *tryk mig på øret*. Jeg lå den på natbordet, hvor efter jeg flækkede af grin... og så lød det *farvel*

Ak ja.. Sådan kan det også være at bo sammen med os...

Mange varme tanker
fra
Nethe

En masse tanker fra mig...

*sidder med øretelefoner i*

Endelig weekend. Endelig fridage - hvor jeg kan få lov til at hvile hovedet og bare være mig og min lille familie.

Jeg er simpelthen bare kvæstet efter tre dage med intens gruppearbejde i skolen. I vores gruppe har vi taget en person mere ind i gruppen - og det er sådan fint nok - problemet er så bare nu at vi har to ledertyper i vores gruppe og de ville hver sin vej og de er ikke gode til at gå på kompromis overfor hinanden - så indmellem bliver det lidt for meget tovejs kommunikation mellem dem og så ender vi bare med at blive ved med at gå rundt i den samme cirkel igen og igen..:) Men når det er sagt skal det siges at min nye gruppe er det bedste der er sket mig. Selvom det kræver at Nethe lærer at fokuserer på hendes ven, Stress...

Jeg er så glad for at være kommet på det hold, jeg er kommet på. De har taget rigtig godt i mod mig og selvom jeg først nu skal bruge tid på at komme ind på livet af dem - fornemmer jeg at efterhånden kan finde dem jeg skal arbejde videre med.. Der er en del protentielle emner, så det skal nok komme til at gå godt..

Men hvad er der ellers sket i Nethes liv på det seneste? Tjaa.. en syg dreng, med Roskilde syge - det er kun fire uger siden han sidst var ramt - vi har været skånet mens han gik i dagpleje..
Og så har jeg selv haft Roskildesyge og det har Klaus også for fire uger siden. Men vi er raske og friske igen - men vi er lidt trætte - fordi Nichlas i nat lige skulle have lidt at drikke og han nærmest sov efter at have drukket - så han troede far fik fat i glasset - men det gjorde far ikke og så tabte Nichlas glasset ned og fars og Nichlas dyne blev meget meget våd. Så vågnede vi alle sammen op..

Jeg bor jo også i "actionparken" eller er det nu også actionsparken? Jeg mener hvor meget skete der lige herude, da det endelig kom til stykket? Hvor mange brande var det lige der var i Gellerup? Ikke så mange - takket være en masse frivillige mennesker der kastede håndklædet i ringen og brugte sine aftener på at gå og få de unge ballademager i tale... Tak skal I have - det var så flot et stykke arbejde og jeg er bare så STOLT af at bo herude.. Det er med til at gøre at jeg IKKE fortryder at jeg bor herude overhovedet..

I øvrigt kan jeg så tilføje at min svigerfar - der bor i det rolige Vestjylland fortalte i telefonen mandags at der var unge der havde påsat en brand i en SFO i Vildbjerg.. Hvor til min mand svarede noget i retning af at det var vi glade ikke ikke var sket her i Gellerup.. Min svigerfar var blevet lidt stille i den anden ende. Det skal ikke være nogen hemmelighed at min svigerfar - har været og måske stadig er fordomsfuld overfor området. Det har dog hjulpet at vi flyttede herud. Men desværre er Klaus' familie meget fordomsfulde og vil IKKE høre på os - da vi var til oldemors fødselsdag - da vi forsøgte at forklare at det altså ikke var så slemt i Gellerup som det blev gjort til.. De var så farvet at medierne - at en tilstandsrapport - fra os der bor her IKKE talte. Eller det vil sige de fleste af dem.. Nogle var villige til at lytte og en enkelt var også over ved for at høre hvor slemt det egentlig var og han fik også det svar vi havde at give.. Der var ikke sket det store og det synes vi fedt og vi synes simpelthen IKKE at man kunne være bekendt at gøre Gellerup så dårlig, for det er den jo slet ikke..

Klaus har haft tabt sine nøgler og vi havde efterhånden opgivet at få dem tilbage - men i går da han kom hjem - jeg var til redaktionsmøde - en SMS tikkede ind. Hans nøgler var kommet hjem igen... YES... Det er vi glade for, men hvor de har været indtil nu ved vi ikke..

Som man sikkert har bemærket så skriver jeg ikke så mange artikler mere inde på Vestbyportalen - men det skyldes at jeg sidder som webmaster og fra næste uge - er jeg den der styrer det tekniske.. På en måde glæder jeg mig - men samtidig kan jeg mærke at jeg er lidt nervøs - vil jeg kunne magte opgaven.. Det må jeg kunne gøre - ellers havde Birger jo ikke udvalgt mig..

I øvrig vil jeg lige fortælle at vi faktisk har boet i Gellerupparken i over et år nu og vi har gjort status over vores liv for nyligt.. Vi er rigtig glade for at bo her. Vi synes det er dejlige naboer og rare mennesker vi bor i opgang med og i det hele taget deler boligafdeling med.. Det er så lækkert herude. Vi har IKKE et sekund fortrudt at vi flyttede herud. Her er jo alt hvad hjertet kan begære, indkøbsmuligheder, busser, natur og plads til familien og kattene og det er det vigtigste. Vi har tabt vores hjerter til Vestbyen og vi har tabt dem så godt - at vi ikke kunne drømme om at flytte herefter.. Det eneste jeg mangler er en have, som øglerne kan komme ud at lege alene...

Jeg ved ikke hvor meget der er at fortælle mere lige nu... Vender tilbage i nærmeste fremtid - når jeg har mere at fortælle..

Men vil lige dele en tanke med jer: "Mit hjerte er tabt i Vestbyen, og jeg kan ikke flytte herfra - før jeg har fundet alle stumperne, som det er blevet tabt i.. Jeg kan ikke huske hvor det er sket henne - men jeg ved at det er sket fordi jeg oplever alle de herlige mennesker der bor herude, fordi jeg oplever hjælpsomheden, venligheden og tolerancen overfor hinanden. Det er når døren bliver holdt for en, fordi man ikke selv kan. Det er sket når folk uden at blive spurgt - hjælper ind i bussen med klapvognen. Det er smilene man modtager - det er den venlige kassedame i føtex, det er min gode veninde herude. Det er alt det der gør "Ghettoen" til mit hjem.. Så mange ting jeg IKKE kan beskrive.. Jeg burde jo lede efter de tabte stykker - men skal jeg være helt ærlig så er jeg SLET IKKE interesseret i det.. For jeg har det godt med at tabe hjertet herude og at gøre det flere gange..."

Mange varme tanker
fra
Nethe

Jeg er i live...

Selvom det kan være svært at tro.

Men der er bare så mange andre ting der fylder i mit ellers ikke-eksisterende liv i øjeblikket.

Siden jul har der været nytårsaften - som forløb stille og roligt uden at der skete noget. Alle katte kom trygt gennem aftenen - godt hjulpet på vej i madfamiliens trygge arme.

Så blev det januar og studiestarten kom endnu tættere på - det som en snigende væsen der bare ville overfalde mig.. Men det lykkedes ikke for den. Jeg var FORBEREDT og samtidig fik jeg et flot brev der fortalte mig at de glædede sig til at se mig igen og hvor jeg skulle starte.. :D

I mellemtiden fik jeg så også lige lov til at opleve en trafikulykke uden personskader - men det gør alligevel at Nethes lille hjerne og hendes nye "bedste" ven ved navn Stress - fik endnu en tur op i det røde felt. Men Nethe kom igennem det på den anden side... YES...

Nu er jeg så startet i skole igen - og jeg havde lige glemt hvor stressende den slags er - så jeg har været i gang med at få lavet en masse strukturering i mit liv og indført noget der hedder timeout (en hel fridag planlagt langt frem i tiden) her skal jeg sove længe og bare nyde livet...

Vi havde ellers rigtig glædet os til februar hvor der skulle være født killinger - som vi skulle have købt hos en opdrætter - men mormissen er en snyder og var falsk drægtig så nu må vi vente lidt - faktisk et halvt år i stedet for tre måneder mere.. Men mon IKKE vi klarer det..

Vi har planlagt ferie i uge 31 og vi glæder os. Har fundet et sted hvor vores katte kan komme med - så vi er glade...

Lige nu ligger Nichlas med omgangssyge og vi skal ned med Johanne, men livet er dejligt alligevel - selvom det kan være hårdt,,

Mange varme tanker
fra
Nethe