mandag den 17. marts 2008

Kur mod overspringshandling?

Er der nogen der har den slags kur?

Jeg synes efterhånden jeg mangler den temmelig meget..

Jeg burde arbejde med differentering lige nu, men... men... men - der er så meget jeg skal nå, som at drikke saftevand, høre musik i øjeblikket lovsange.. Vi er jo tæt på påsken.. Jeg skal lige finde en blyant, (skal kun bruge computeren).. Er ved at planlægge påskefroskost i en af mine arbejdsdage..

Ja jeg ved det godt.. Jeg skal tage mig sammen - men det er bare så svært.. Lige nu tumler Nichlas rundt med Dorthe, min bedste veninde - som er kommet på besøg for at hjælpe mig - fordi børnehaven har lukket og jeg vil ti gange heller være sammen med dem end at sidde her...
I morgen kommer min svigerforældre forbi og vi glæder os til at se dem.. Svigermor har fødselsdag og alligevel har hun valgt at tilbringe dagen sammen med os for at hjælpe med at passe Nichlas..

I overmorgen har Klaus fri og jeg skal ind for at få tjekket mine øjne omkring mine kontaktlinser.. JA jeg har fået kontaktlinser, og det går egentlig meget godt med dem.. Selvom jeg fandt ud af at jeg har bygningsfejl (det vidste jeg godt), men jeg vidste så sandelig ikke at jeg har meget flade hornhinder. Det er jeg sørme overrasket over.. Igen en konstruktion jeg ikke er helt tilfreds med...

Nu har jeg skrevet det her indlæg - hvad skal min undskyldning så være når jeg nu er færdig her? Hmmm hvis I ikke kan finde en kur - kan I så i det mindste ikke hjælpe mig med en undskyldning for at lave en overspringshandling?;0)

Mange varme tanker
fra
Nethe

Ingen kommentarer: