En masse tanker fra mig...

*sidder med øretelefoner i*

Endelig weekend. Endelig fridage - hvor jeg kan få lov til at hvile hovedet og bare være mig og min lille familie.

Jeg er simpelthen bare kvæstet efter tre dage med intens gruppearbejde i skolen. I vores gruppe har vi taget en person mere ind i gruppen - og det er sådan fint nok - problemet er så bare nu at vi har to ledertyper i vores gruppe og de ville hver sin vej og de er ikke gode til at gå på kompromis overfor hinanden - så indmellem bliver det lidt for meget tovejs kommunikation mellem dem og så ender vi bare med at blive ved med at gå rundt i den samme cirkel igen og igen..:) Men når det er sagt skal det siges at min nye gruppe er det bedste der er sket mig. Selvom det kræver at Nethe lærer at fokuserer på hendes ven, Stress...

Jeg er så glad for at være kommet på det hold, jeg er kommet på. De har taget rigtig godt i mod mig og selvom jeg først nu skal bruge tid på at komme ind på livet af dem - fornemmer jeg at efterhånden kan finde dem jeg skal arbejde videre med.. Der er en del protentielle emner, så det skal nok komme til at gå godt..

Men hvad er der ellers sket i Nethes liv på det seneste? Tjaa.. en syg dreng, med Roskilde syge - det er kun fire uger siden han sidst var ramt - vi har været skånet mens han gik i dagpleje..
Og så har jeg selv haft Roskildesyge og det har Klaus også for fire uger siden. Men vi er raske og friske igen - men vi er lidt trætte - fordi Nichlas i nat lige skulle have lidt at drikke og han nærmest sov efter at have drukket - så han troede far fik fat i glasset - men det gjorde far ikke og så tabte Nichlas glasset ned og fars og Nichlas dyne blev meget meget våd. Så vågnede vi alle sammen op..

Jeg bor jo også i "actionparken" eller er det nu også actionsparken? Jeg mener hvor meget skete der lige herude, da det endelig kom til stykket? Hvor mange brande var det lige der var i Gellerup? Ikke så mange - takket være en masse frivillige mennesker der kastede håndklædet i ringen og brugte sine aftener på at gå og få de unge ballademager i tale... Tak skal I have - det var så flot et stykke arbejde og jeg er bare så STOLT af at bo herude.. Det er med til at gøre at jeg IKKE fortryder at jeg bor herude overhovedet..

I øvrigt kan jeg så tilføje at min svigerfar - der bor i det rolige Vestjylland fortalte i telefonen mandags at der var unge der havde påsat en brand i en SFO i Vildbjerg.. Hvor til min mand svarede noget i retning af at det var vi glade ikke ikke var sket her i Gellerup.. Min svigerfar var blevet lidt stille i den anden ende. Det skal ikke være nogen hemmelighed at min svigerfar - har været og måske stadig er fordomsfuld overfor området. Det har dog hjulpet at vi flyttede herud. Men desværre er Klaus' familie meget fordomsfulde og vil IKKE høre på os - da vi var til oldemors fødselsdag - da vi forsøgte at forklare at det altså ikke var så slemt i Gellerup som det blev gjort til.. De var så farvet at medierne - at en tilstandsrapport - fra os der bor her IKKE talte. Eller det vil sige de fleste af dem.. Nogle var villige til at lytte og en enkelt var også over ved for at høre hvor slemt det egentlig var og han fik også det svar vi havde at give.. Der var ikke sket det store og det synes vi fedt og vi synes simpelthen IKKE at man kunne være bekendt at gøre Gellerup så dårlig, for det er den jo slet ikke..

Klaus har haft tabt sine nøgler og vi havde efterhånden opgivet at få dem tilbage - men i går da han kom hjem - jeg var til redaktionsmøde - en SMS tikkede ind. Hans nøgler var kommet hjem igen... YES... Det er vi glade for, men hvor de har været indtil nu ved vi ikke..

Som man sikkert har bemærket så skriver jeg ikke så mange artikler mere inde på Vestbyportalen - men det skyldes at jeg sidder som webmaster og fra næste uge - er jeg den der styrer det tekniske.. På en måde glæder jeg mig - men samtidig kan jeg mærke at jeg er lidt nervøs - vil jeg kunne magte opgaven.. Det må jeg kunne gøre - ellers havde Birger jo ikke udvalgt mig..

I øvrig vil jeg lige fortælle at vi faktisk har boet i Gellerupparken i over et år nu og vi har gjort status over vores liv for nyligt.. Vi er rigtig glade for at bo her. Vi synes det er dejlige naboer og rare mennesker vi bor i opgang med og i det hele taget deler boligafdeling med.. Det er så lækkert herude. Vi har IKKE et sekund fortrudt at vi flyttede herud. Her er jo alt hvad hjertet kan begære, indkøbsmuligheder, busser, natur og plads til familien og kattene og det er det vigtigste. Vi har tabt vores hjerter til Vestbyen og vi har tabt dem så godt - at vi ikke kunne drømme om at flytte herefter.. Det eneste jeg mangler er en have, som øglerne kan komme ud at lege alene...

Jeg ved ikke hvor meget der er at fortælle mere lige nu... Vender tilbage i nærmeste fremtid - når jeg har mere at fortælle..

Men vil lige dele en tanke med jer: "Mit hjerte er tabt i Vestbyen, og jeg kan ikke flytte herfra - før jeg har fundet alle stumperne, som det er blevet tabt i.. Jeg kan ikke huske hvor det er sket henne - men jeg ved at det er sket fordi jeg oplever alle de herlige mennesker der bor herude, fordi jeg oplever hjælpsomheden, venligheden og tolerancen overfor hinanden. Det er når døren bliver holdt for en, fordi man ikke selv kan. Det er sket når folk uden at blive spurgt - hjælper ind i bussen med klapvognen. Det er smilene man modtager - det er den venlige kassedame i føtex, det er min gode veninde herude. Det er alt det der gør "Ghettoen" til mit hjem.. Så mange ting jeg IKKE kan beskrive.. Jeg burde jo lede efter de tabte stykker - men skal jeg være helt ærlig så er jeg SLET IKKE interesseret i det.. For jeg har det godt med at tabe hjertet herude og at gøre det flere gange..."

Mange varme tanker
fra
Nethe