Nu går jeg snart i seng

Og jeg ved godt at klokken kun er 15.55, men lige i øjeblikket kan jeg altå bare ikke mere. Jeg er tudefærdig.

Jeg ved ikke hvor mange der har prøvet at have en syg dreng? Han er ørebarn og lider derfor af gentagende af mellemøresbetændelse, samtidig har Nethe og to andre studerende gang i et projekt, som er studierelevant og som åbenbart skal afleveres i morgen - normalt plejer vi at have en dag mere til at skrive rapporten i, men sådan var det ikke denne gang:-(

Så jeg har lige måttet sidde og skrive rapporten færdig, mens min søn har siddet ved siden af mig og været skide ked af det, fordi mor ikke har tid til ham. Det kører endnu hårdere på en, for hvad gør man så.

Beder manden om at komme hjem så tideligt som muligt, han vil gøre hvad han kan, men tiden løber fra ham, så han kommer først hjem til normal tid..

I mellemtiden har ungen i forsøg på at få min opmærksomhed, præsteret at sprede alle vores HAMA perler ude i hele lejligheden, leget i vand så tøjet var helt vådt oven i dette har han spredte iturevet papir over hele lejligheden..

Det er så her jeg ønskede mig at bedsteforældrene boede lige om hjørnet, så man bare kunne tage ungen på armen og bære ham derned, så man kunne komme videre med det man var i gang med.. Men sådan er det ikke, fordi vi bor ca. 1½ times transport fra begge hold forældre...

Nu tror jeg at jeg vil give mig selv et selvfortjent hvil. Rapporten tikkede ind på deres mail omkring kl. 12.00 i første version, version 1.1 kom omkring kl. 14.00, med fejl som jeg selv har rettet til, for der ingen kommentarer kommet tilbage fra dem af. Der skulle jo laves mad til den lille som ikke er nem få til at spise i den her tid.

Så var det tilbage til arbejdet og sidde vente på deres kommentarer, men der er ingen kommet, så det må være godt nok det jeg har lavet.

Nu vil jeg give mig selv tid til at nyde det hele. Bare en halv time til selvrealisering..

Mange varme tanker
fra
Nethe på vej væk fra computeren