Ja ja jeg ved det godt. Det er længe siden og alt muligt, men her er jeg altså igen. Tilbage om ikke for fuld udblæsning, så er jeg tilbage...
Og dette indlæg har slet, slet ikke noget med mig som mor at gøre, at mine børn synes jeg er dum eller piinllliigg hvad min datter er begyndt at synes jeg er. Denne er om min "dumme" mor...
Hun tillod sig at sende denne sms-besked til mig for to dage siden og jeg ved min mor er i mod kædesms'er, så jeg ved godt at det er fordi den betyder noget særlig for hende, at hun sender den videre.. Fordi jeg virkelig fortjener den...
Beskeden lyder så ledes:
"Kære Gud
Kvinden som læser dette lige nu er smuk og vidunderlig og stærk, og jeg holder rigtig meget af hende, hjælp hende til at hun lever sit liv fuldt ud - beder om at du forfremmer hende til at overgå hendes forventninger til sig selv - hjælp hende til at skinne selv de mørkest hvor det ellers er umuligt at elske. Beskyt hende til alle tider, løft hende op når hun har allermest brug for det og lad hende det vide, når hun går samme med dig, så er hun altid i sikkerhed."
Den fortsætter men resten er så ligegyldigt.
(Hvor kære Gud står kan der indsættes en anden trosretnings primær person.)
Beskeden er smuk og jeg elsker den, nok ikke så meget fordi den indeholde det skrevne, men fordi min mor sendte den til mig. Fordi jeg fortjente den... Nogle ville sige det er jo naturligt at mødre siger den slags eller sender den slags beskeder til sin datter.. Måske er det men for mig er det noget særligt. Specielt fordi jeg i perioder har det med at glemme at jeg er en del af familien, fordi jeg så nemt kommer til at føle mig udenfor og ikke som en del af familien. Kan man føle sig udenfor i en familie? Ja det kan man, lige som mennesker kan føle sig uden for i samfund. Det handler om at integrerer mennesker i et liv og jeg skulle integeres i min familie og jeg behøver vel ikke at skrive at det på mange områder mislykkedes, for mine forældre ikke var opmærksom på vores forskelligheder. Men det ændrer heldigvis ikke på at min mor synes jeg er vidunderlig. Igen vil nogle mene at alle mødre føler sådan - og det er helt sikkert rigtigt - nu er det bare sådan at min mor i virkeligheden er min stedmor.. Men alligevel er det hende der ejer mit hjerte...
Mange varme hilsner
fra
Nethe
onsdag den 10. december 2008
tirsdag den 2. september 2008
I et land uden høje bjerge
(Tekst & musik: Michael Falch, 1986)
Vers: G-C-G/D-G
Bridge: D-C-G/Em-D-C/Em-D-C-D
Omkvæd: G-C-G/D-G
I et land uden høje bjerge,
hvor det både regner og sner,
skal jeg leve min dage
og dø den dag det sker
I en plet på verdenskortet
som ingen regner med
Og som let kan blive borte
når vi ikke mere har fred
Mit flag har hverken stjerner,
hammer eller segl
Det dumpede ned fra himlen,
vist nærmest ved en fejl
I et land uden høje bjerge
vil jeg bygge, vil jeg tro
I et land uden høje bjerge
vil jeg bygge, vil jeg bo
Og kommer du som fremmed
så glem alt gammelt had
Vi starter ingen krige -
måske en verdensfred
For i mit folk der banker
hjerter af guld
Det finder vi på flasker
og i den sorte muld
I et land …
Dether land har min bedstefar dyrket i sit ansigts sved
og min mor, hun tog min far og fik mig - af kærlighed
I et land uden høje bjerge
vil jeg bygge, vil jeg tro
I et land uden høje bjerge
vil jeg bygge, vil jeg bo
Denne sangtekst går ind i mit hjerte. Jeg synes den beskriver det Danmark jeg elsker så højt,
Men jeg synes faktisk også at den sagtens kan bruges på Gellerupparken. Specielt verset - "Og kommer du som fremmed, så glem alt gammelt had, vi starter ingen krige, måske en verdensfred" så meget, uanset om man er dansker eller indvandrer. Vi er alle danskere, vi har alle baggrunde og bevæggrunde for at bo i Gellerupparken, men en ting har vi fleste til fælles, vi bor der fordi vi elsker Gellerupparken.
Mange varme tanker fra Nethe
tirsdag den 19. august 2008
Hvorfor egentlig Gellerupparken?
Tjjaa jeg har i den seneste tid gået og tænkt over hvorfor det lige er Gellerupparken, vi har forelsket i og valgt at skabe som hjemstavn for vores børn..
Ingen kendskab til Gellerupparken
Hvis nogle for ti år siden kom og fortalte mig at jeg skulle bo i Jyllands Ghetto number one, og at jeg lige frem ville elske det - så ville jeg have stået og kigget underligt på vedkommende, for dengang anede jeg ikke at der var en ghetto i Jylland og da slet ikke hvor den lå.
Jeg er så "priviligeret" at været vokset op i lille landsby i Sydjylland. Et sted hvor alle kender alle, hvor alle ved "alt" om alle og hvor man altid kan få den nyeste information, når man kommer på besøg hos familien. Her har jeg gået i skole, dyrket fritidsinteresser og så videre. Jeg har dog været så priviligeret at der i den landsby, hvor jeg kommer fra, boede en familie, hvor faderen var dansk, og moderen fra Tanzania. De havde fire børn, det yngste blev født, mens jeg gik i klasse med deres den ældste. Derudover havde vi to adoptivbørn i min klasse. Senere rejste familien med de fire børn til Tanzania, for at arbejde der i tre år. I mens var deres hus lejet ud til dansk flygtningehjælp og i den periode havde vi Hussam fra Libanon gående i min klasse. Så jeg havde oplevet fremmede kulturer i min ellers "beskyttede" barndom.
Jeg endte op med at blive en smule ældre... og gravid med mit første barn Johanne. Hun kom til verden i juli 1999 i en lille landsby, tæt på den lille landsby, hvor jeg er vokset op. Jeg blev dog ret hurtig single efter hendes fødsel og så mødte jeg min mand, som også kommer fra et lille lokalsamfund bare i Vestjylland... Her mødte han for første gang en afrikaner - der var talepædagog - da han gik i de største klasser på folkeskolen...
Men altså vi mødte jo så hinanden og da han læste i Århus blev vi enige om at jeg skulle flytte til Århus, for at begynde et samliv og det var så her jeg hørte om Gellerupparken første gang..
Første møde med Vestbyen.
Vi skulle flytte ud på Skjoldhøj kollegiet og dem der skulle hjælpe os med at flytte derud, siger da vi er kommet derud, at det bliver da hyggeligt at bo så tæt på Gellerupparken. Vi må have set undrende ud for han førtsætter - ja ghettoen i ved... Næh vi ved sådan ikke noget om Ghetto'en og det rygte vi fik at vide de havde kunne vi slet ikke nikke genkendende til..
Væk fra Vest
Da vi havde boet på Skjoldhøj kollegiet i en tre års tid - ville de lave en huslejestigning, som gjorde at vi besluttede os for at finde en noget større, for prisen ville ikke være så meget anderledes uanset om vi boede på kollegiet eller i lejlighed, så vi fandt en lejlighed i et andet meget udsat område - hvor vi flyttede til - her boede vi så i tre års tid, men vi kunne ikke rigtig falde til. Der manglede et eller andet - noget vi ikke rigtig kan sætte fingerene på.. Men tit sad jeg og kigggede lejligheder ude i Vestbyen, jeg savnede det vi havde haft derude..
Tilbage til Vest...
Så vil skæbnen at min mand kommer til at arbejde hos kommunen ude i Århus V og vi begyndte derfor at snakke om at vi måske skulle flytte til Vestbyen - som sagt så gjort og vi søgte lejlighed i blandt andet Gellerupparken.. Her fik vi vores første stuelejlighed tilbudt og det skortede ikke på kommentarer om at vi overvejede at bo herude og da slet ikke i en stuelejlighed. Vi tog derud for at se vores lejlighed og vi fik en rigtig god rundvisning af varmemesteren. Det var en underlig oplevelse, for mavefornemmelsen var bare så rigtig.. Det var her vores kommende hjem og jo mere vi så af omgivelserne, jo mere fik vi følelsen af at det var det rigtige at gøre.
Vi pakkede vores flyttekasser og gjorde os klar til at flytte og det har været noget af det bedste vi har gjort i hele vores liv..
Når vi nu går rundt herude, er det med den rigtige følelser i maven og en ro i sjælen. Vi har fundet vores hjem, her skal vores børn vokse op... (Jeg skriver snart igen og uddyber mere vores underviser er nemlig tilbage)
Ingen kendskab til Gellerupparken
Hvis nogle for ti år siden kom og fortalte mig at jeg skulle bo i Jyllands Ghetto number one, og at jeg lige frem ville elske det - så ville jeg have stået og kigget underligt på vedkommende, for dengang anede jeg ikke at der var en ghetto i Jylland og da slet ikke hvor den lå.
Jeg er så "priviligeret" at været vokset op i lille landsby i Sydjylland. Et sted hvor alle kender alle, hvor alle ved "alt" om alle og hvor man altid kan få den nyeste information, når man kommer på besøg hos familien. Her har jeg gået i skole, dyrket fritidsinteresser og så videre. Jeg har dog været så priviligeret at der i den landsby, hvor jeg kommer fra, boede en familie, hvor faderen var dansk, og moderen fra Tanzania. De havde fire børn, det yngste blev født, mens jeg gik i klasse med deres den ældste. Derudover havde vi to adoptivbørn i min klasse. Senere rejste familien med de fire børn til Tanzania, for at arbejde der i tre år. I mens var deres hus lejet ud til dansk flygtningehjælp og i den periode havde vi Hussam fra Libanon gående i min klasse. Så jeg havde oplevet fremmede kulturer i min ellers "beskyttede" barndom.
Jeg endte op med at blive en smule ældre... og gravid med mit første barn Johanne. Hun kom til verden i juli 1999 i en lille landsby, tæt på den lille landsby, hvor jeg er vokset op. Jeg blev dog ret hurtig single efter hendes fødsel og så mødte jeg min mand, som også kommer fra et lille lokalsamfund bare i Vestjylland... Her mødte han for første gang en afrikaner - der var talepædagog - da han gik i de største klasser på folkeskolen...
Men altså vi mødte jo så hinanden og da han læste i Århus blev vi enige om at jeg skulle flytte til Århus, for at begynde et samliv og det var så her jeg hørte om Gellerupparken første gang..
Første møde med Vestbyen.
Vi skulle flytte ud på Skjoldhøj kollegiet og dem der skulle hjælpe os med at flytte derud, siger da vi er kommet derud, at det bliver da hyggeligt at bo så tæt på Gellerupparken. Vi må have set undrende ud for han førtsætter - ja ghettoen i ved... Næh vi ved sådan ikke noget om Ghetto'en og det rygte vi fik at vide de havde kunne vi slet ikke nikke genkendende til..
Væk fra Vest
Da vi havde boet på Skjoldhøj kollegiet i en tre års tid - ville de lave en huslejestigning, som gjorde at vi besluttede os for at finde en noget større, for prisen ville ikke være så meget anderledes uanset om vi boede på kollegiet eller i lejlighed, så vi fandt en lejlighed i et andet meget udsat område - hvor vi flyttede til - her boede vi så i tre års tid, men vi kunne ikke rigtig falde til. Der manglede et eller andet - noget vi ikke rigtig kan sætte fingerene på.. Men tit sad jeg og kigggede lejligheder ude i Vestbyen, jeg savnede det vi havde haft derude..
Tilbage til Vest...
Så vil skæbnen at min mand kommer til at arbejde hos kommunen ude i Århus V og vi begyndte derfor at snakke om at vi måske skulle flytte til Vestbyen - som sagt så gjort og vi søgte lejlighed i blandt andet Gellerupparken.. Her fik vi vores første stuelejlighed tilbudt og det skortede ikke på kommentarer om at vi overvejede at bo herude og da slet ikke i en stuelejlighed. Vi tog derud for at se vores lejlighed og vi fik en rigtig god rundvisning af varmemesteren. Det var en underlig oplevelse, for mavefornemmelsen var bare så rigtig.. Det var her vores kommende hjem og jo mere vi så af omgivelserne, jo mere fik vi følelsen af at det var det rigtige at gøre.
Vi pakkede vores flyttekasser og gjorde os klar til at flytte og det har været noget af det bedste vi har gjort i hele vores liv..
Når vi nu går rundt herude, er det med den rigtige følelser i maven og en ro i sjælen. Vi har fundet vores hjem, her skal vores børn vokse op... (Jeg skriver snart igen og uddyber mere vores underviser er nemlig tilbage)
mandag den 30. juni 2008
Det er lidt underligt..
at skulle sige farvel til det sted hvor vi har lejet bil de sidste tre år - når vi skal ned med Johanne.
De ringede til os i fredags - jeg havde ikke hørt telefonen, men jeg opdagede de havde ringet ved at der blinkede et brev i telefondisplayet. Jeg valgte at ringe dem op og så fortalte de os at de lukkede ned. Ikke at det kom bag på os - den "faste" ekspedient havde fortalt os det..
Øv hvor er surt - det var bare så rart at komme der - der var altid smil og godt humør. Vi kendte hinanden så godt til sidst. I en periode, var deres "faste" ekspident/"bestyrer" væk på en længere rejse, men selv der fik vi den bedste behandling. Aldrig har vi haft noget at klage over - aldrig har de behandlet os skidt eller noget - så det er altså lidt trælst at de ikke længere er til her i Århus..
Vi har kun gode oplevelser med derfra...
De kunne bare det der med service - en dag var den bil ikke kommet vi skulle leje, de fandt hurtig en anden. En anden dag skulle min mand vente på bilen og der fik han rundstykker, kaffe og kakaomælk. En trejde gang var vi der med ungerne og den lille tændte af over at vi ikke skulle have en sort bil, som vi plejede, og det klarede den "faste" ekspedient med ordene, nu får i en meget flottere rød bil, er den ikke FLOT... Den lille holdt mund og mor var målløs, inden da havde jeg forsøgt at konfliktmægle. De har endda haft slik med til ungerne - fordi de vidste de kom med..
Nu er de der ikke mere og vi ved godt de har andre afdelinger, og dem vil vi også benytte - men det skal dog ikke hindrer mig i at udtrykke beklagelse over Århus N afdelingen fra Discount biludlejningen er lukket ned i denne weekend... Den nye afdeling får svært ved at leve op til de oplevelser vi har med fra den anden afdeling..;-)
Men ellers kan I tro at jeg nyder min sommerferie og jeg har fået malet begge børnenes værelser - næste ferieperiode - januar 2009 - skal bruges på at male stuen:-) og sætte borter op - vi skal jo bo her - resten af vores liv - det er i hvert fald planen.. Så nu mangler vi bare at få de indkøbte plakater op på deres værelser
Men ellers er Johanne på ferie hos os, og Nichlas nyder det i fulde drag - det går rigtig meget op i leg og pjank i dag...
Vi har været på besøg ved opdrætteren og har hilst på McQueen og Bumle. I den forbindelse fik vi taget nogle gode billeder - men dem må I lige vente med indtil jeg kommer til den anden computer... Og så har vi fået købt det manglende udstyr til killingerne,
I dag er der kun 14 dage til vi skal hente killingerne og vi er ved at planlægge denne tur, regner med en tur til Fiskerimuseet i Esbjerg - der har jeg IKKE været siden - dagen før jeg fødte Johanne og det er 9 år siden... Faktisk bliver det 9 år minus 3 dage...
Mange varme tanker
fra
Nethe
De ringede til os i fredags - jeg havde ikke hørt telefonen, men jeg opdagede de havde ringet ved at der blinkede et brev i telefondisplayet. Jeg valgte at ringe dem op og så fortalte de os at de lukkede ned. Ikke at det kom bag på os - den "faste" ekspedient havde fortalt os det..
Øv hvor er surt - det var bare så rart at komme der - der var altid smil og godt humør. Vi kendte hinanden så godt til sidst. I en periode, var deres "faste" ekspident/"bestyrer" væk på en længere rejse, men selv der fik vi den bedste behandling. Aldrig har vi haft noget at klage over - aldrig har de behandlet os skidt eller noget - så det er altså lidt trælst at de ikke længere er til her i Århus..
Vi har kun gode oplevelser med derfra...
De kunne bare det der med service - en dag var den bil ikke kommet vi skulle leje, de fandt hurtig en anden. En anden dag skulle min mand vente på bilen og der fik han rundstykker, kaffe og kakaomælk. En trejde gang var vi der med ungerne og den lille tændte af over at vi ikke skulle have en sort bil, som vi plejede, og det klarede den "faste" ekspedient med ordene, nu får i en meget flottere rød bil, er den ikke FLOT... Den lille holdt mund og mor var målløs, inden da havde jeg forsøgt at konfliktmægle. De har endda haft slik med til ungerne - fordi de vidste de kom med..
Nu er de der ikke mere og vi ved godt de har andre afdelinger, og dem vil vi også benytte - men det skal dog ikke hindrer mig i at udtrykke beklagelse over Århus N afdelingen fra Discount biludlejningen er lukket ned i denne weekend... Den nye afdeling får svært ved at leve op til de oplevelser vi har med fra den anden afdeling..;-)
Men ellers kan I tro at jeg nyder min sommerferie og jeg har fået malet begge børnenes værelser - næste ferieperiode - januar 2009 - skal bruges på at male stuen:-) og sætte borter op - vi skal jo bo her - resten af vores liv - det er i hvert fald planen.. Så nu mangler vi bare at få de indkøbte plakater op på deres værelser
Men ellers er Johanne på ferie hos os, og Nichlas nyder det i fulde drag - det går rigtig meget op i leg og pjank i dag...
Vi har været på besøg ved opdrætteren og har hilst på McQueen og Bumle. I den forbindelse fik vi taget nogle gode billeder - men dem må I lige vente med indtil jeg kommer til den anden computer... Og så har vi fået købt det manglende udstyr til killingerne,
I dag er der kun 14 dage til vi skal hente killingerne og vi er ved at planlægge denne tur, regner med en tur til Fiskerimuseet i Esbjerg - der har jeg IKKE været siden - dagen før jeg fødte Johanne og det er 9 år siden... Faktisk bliver det 9 år minus 3 dage...
Mange varme tanker
fra
Nethe
onsdag den 18. juni 2008
Sommerferie
Hvordan mon det ord smager.. *tygger lidt på det*
Det smager af frihed, sove længe, dase, hygge... Mmm egentlig en dejlig smag - men er disse ting opnåelige - Frihed - ja det er det - frihed til at lave det jeg har lyst til, så som at male værelse, at designe hjemmesider og bare til at holde fri en gang i mellem.. Frihed til at besøge nogen uden at have dårlig samvittighed over at der er en eller anden opgave i forbindelse med studiet man forsømmer..
Sove længe - yeah rigth - som det kan lade sig gøre med en barn og tre katte i huset...
Dase - jow en gang i mellem...
Hygge - hele tiden, det skaber man jo selv - som foreksempel som nu, hvor jeg sidder og leger dynemonster (info til udeforstående, så er et dynemonster, når man pakker sig helt ind i en dyne bare for at pakke sig ind og fordi man synes det er lidt hyggeligt *rødme*)
*Tygger lidt videre* men sommerferie smager også af overståede eksamerne, ingen forpligtigelser overfor studie, forelæsere, studiekammeratter og studiegrupper.. Hvad igen bringer tankerne over på uafhængighed...
Nå ja og så var der lige den der med overståede eksamener, der sidder sikkert et par læsere der godt ved at jeg har været til eksamen i dag og lad os starte med den dårlige nyhed, vores rapport trak os ned, den var ikke dybdegående nok, til den gode nyhed - vi fik 4 for den (på den gamle karakterskala er det 7) og den allerbedste nyhed er så.. JEG ER VIDERE PÅ 3. SEMESTER..
Så nu vil jeg holde sommerferie i hvert fald fra mit studie, men ikke fra www.aarhusvest.dk eller fra det virkelig liv... Jeg håber lidt på at være lidt mere aktiv for www.aarhusvest.dk her til sommer...
Mange varme tanker
fra
Nethe * nu sommerferieramt og det gør ikke ondt **chokeret*
Det smager af frihed, sove længe, dase, hygge... Mmm egentlig en dejlig smag - men er disse ting opnåelige - Frihed - ja det er det - frihed til at lave det jeg har lyst til, så som at male værelse, at designe hjemmesider og bare til at holde fri en gang i mellem.. Frihed til at besøge nogen uden at have dårlig samvittighed over at der er en eller anden opgave i forbindelse med studiet man forsømmer..
Sove længe - yeah rigth - som det kan lade sig gøre med en barn og tre katte i huset...
Dase - jow en gang i mellem...
Hygge - hele tiden, det skaber man jo selv - som foreksempel som nu, hvor jeg sidder og leger dynemonster (info til udeforstående, så er et dynemonster, når man pakker sig helt ind i en dyne bare for at pakke sig ind og fordi man synes det er lidt hyggeligt *rødme*)
*Tygger lidt videre* men sommerferie smager også af overståede eksamerne, ingen forpligtigelser overfor studie, forelæsere, studiekammeratter og studiegrupper.. Hvad igen bringer tankerne over på uafhængighed...
Nå ja og så var der lige den der med overståede eksamener, der sidder sikkert et par læsere der godt ved at jeg har været til eksamen i dag og lad os starte med den dårlige nyhed, vores rapport trak os ned, den var ikke dybdegående nok, til den gode nyhed - vi fik 4 for den (på den gamle karakterskala er det 7) og den allerbedste nyhed er så.. JEG ER VIDERE PÅ 3. SEMESTER..
Så nu vil jeg holde sommerferie i hvert fald fra mit studie, men ikke fra www.aarhusvest.dk eller fra det virkelig liv... Jeg håber lidt på at være lidt mere aktiv for www.aarhusvest.dk her til sommer...
Mange varme tanker
fra
Nethe * nu sommerferieramt og det gør ikke ondt **chokeret*
lørdag den 14. juni 2008
Så kom de længe ventede billeder
og da jeg jo ved at jeg har en trofast læser - der bare sidder og venter på at se billederne at de smuklinger, som snart flytter ind hos os - så vil jeg da ikke skuffe hende. Så her kommer de sidste nye, som jeg først har set i dag...
De første fire er af McQueen - en modig lille vildbasse- som han vil komme til at hedde hos os - på stamtavlen vil der stå uss Nimitz..
De sidste fire er af Bumle - en forsigtig lille krammebamse - som han skal hedde hos os - hos opdrætteren hedder han Nimbus..
Billederne er taget af opdrætter Mette Bjørn, fra Empire opdræt - hendes website kan findes under linksene her på vores site..
Og igen min trofaste læser - så er der stadigvæk ledige killinger hos hende - der nu også kommet nogle små blå dejligheder, hvis du ikke finder en colourpoint interessant, som sikkert ville være rigtig smukke sammen med en kanin ;-)
Hvad angår mine bivirkninger så har jeg det bedre - men der går nok lidt tid før jeg er helt på toppen igen..
Mange varme tanker fra Nethe
fredag den 13. juni 2008
Nethe - nu med bivirkninger
Åh ja - så går der ti år igen før jeg skal stivkrampevaccineres og heldigvis for det..
For lige nu går jeg rundt og kan ikke bevæge min venstre arm ret højt op, samtidig har jeg kvalme, og føler det som jeg har IKKE har sovet de sidste fem dage.. Men dette er ganske normalt efter en stivkrampevaccination og det forsvinder på et tidspunkt inden for en uge.. Har jeg læst mig frem til.. Men en uge er godt nok lang tid at vente i, ved godt at det ikke tager så lang tid, men lige nu er bare det at have det skidt, slemt nok...
Men Nethe og strandstuntet har nu den gode effekt at jeg er vaccineret mod stivkrampe, og at den varer ti år fra nu, så....
Mange varme tanker
fra
Nethe
For lige nu går jeg rundt og kan ikke bevæge min venstre arm ret højt op, samtidig har jeg kvalme, og føler det som jeg har IKKE har sovet de sidste fem dage.. Men dette er ganske normalt efter en stivkrampevaccination og det forsvinder på et tidspunkt inden for en uge.. Har jeg læst mig frem til.. Men en uge er godt nok lang tid at vente i, ved godt at det ikke tager så lang tid, men lige nu er bare det at have det skidt, slemt nok...
Men Nethe og strandstuntet har nu den gode effekt at jeg er vaccineret mod stivkrampe, og at den varer ti år fra nu, så....
Mange varme tanker
fra
Nethe
torsdag den 12. juni 2008
Æv æv æv...
Mit strandstunt har ført til at jeg har fået betændelse i et ene sår og jeg ringede så lige til min læge for at høre, hvordan jeg skulle forholde mig og sørme og sygeplejeskedamen - lige vil finde en tid til mig, så jeg kan vaccineret med en stivkrampevaccination.. Tak doktor-dame, det var også lige det jeg havde brug for...
Så i morgen drager jeg til lægen og får en stivkrampevaccination...
På onsdag har jeg eksamen, som jeg bare skal bestå, så jeg kan komme videre til tredje år...
Desværre kan I ikke se billeder af vores små bamser endnu - vores opdrætter har haft travlt med de andre killinger, fordi der stødte komplikationer til i forbindelse med fødslen, men det blev tre dejlige killinger..
MEn nu må I have det godt.
Nethe vil lukke ned og efter spisetid finde en seng.. Trænger bare til at sove..
Mange varme tanker
fra
Nethe
Så i morgen drager jeg til lægen og får en stivkrampevaccination...
På onsdag har jeg eksamen, som jeg bare skal bestå, så jeg kan komme videre til tredje år...
Desværre kan I ikke se billeder af vores små bamser endnu - vores opdrætter har haft travlt med de andre killinger, fordi der stødte komplikationer til i forbindelse med fødslen, men det blev tre dejlige killinger..
MEn nu må I have det godt.
Nethe vil lukke ned og efter spisetid finde en seng.. Trænger bare til at sove..
Mange varme tanker
fra
Nethe
søndag den 8. juni 2008
Ingen killingebesøg i dag
Æv bæv...
Men det er der så en god grund til. Vores opdrætter har en dejlige britepige i farven blå, der havde termin i dag og den har åbenbart tænkt sig at prøve den specielle ting, der hedder levering på leveringsdato, så det gjorde den..
Jeg ved ikke om jeg har fortalt det - men vores killinger er colourpoint briter, altså får de maske, og sokker på lige som Hellig Birma..
Og det er der kommet tre dejlige killinger ud af - vi ser frem til at møde dem og deres stolte mor, når vi endelig om 14 dage kan besøge vores killing og se hvor søde de ser ud nu..
Hvad angår mit strandstunt, så går det bedre, jeg har stadigvæk smerter i såret på knæet, men det sidder jo også lige på et led, og jeg er selvfølgelig bekymret for det...
Ellers har vi haft et par dejlige killinger - på lynvisit - fra lørdag formiddag til søndag morgen - så blev de sat i bil og kørt til Kolding, hvor de skiftede bil og blev sendt mod Sjælland...
De var så søde og så lækre...
Vi havde jo planlagt vores killingebesøg efter dette, så vi endte med at skulle finde en nødløsning og det gjorde vi så.. Den hed Madsby parken i Fredericia og det var vildt fedt. Så var lige inde i den historiske miniby. Den er et besøg værd og prisen er overkommelig. Vi gav 10 kroner for at komme ind..
Men nu vil jeg finde en seng, for jeg er en smule brugt...
Mange varme tanker
fra
Nethe
Men det er der så en god grund til. Vores opdrætter har en dejlige britepige i farven blå, der havde termin i dag og den har åbenbart tænkt sig at prøve den specielle ting, der hedder levering på leveringsdato, så det gjorde den..
Jeg ved ikke om jeg har fortalt det - men vores killinger er colourpoint briter, altså får de maske, og sokker på lige som Hellig Birma..
Og det er der kommet tre dejlige killinger ud af - vi ser frem til at møde dem og deres stolte mor, når vi endelig om 14 dage kan besøge vores killing og se hvor søde de ser ud nu..
Hvad angår mit strandstunt, så går det bedre, jeg har stadigvæk smerter i såret på knæet, men det sidder jo også lige på et led, og jeg er selvfølgelig bekymret for det...
Ellers har vi haft et par dejlige killinger - på lynvisit - fra lørdag formiddag til søndag morgen - så blev de sat i bil og kørt til Kolding, hvor de skiftede bil og blev sendt mod Sjælland...
De var så søde og så lækre...
Vi havde jo planlagt vores killingebesøg efter dette, så vi endte med at skulle finde en nødløsning og det gjorde vi så.. Den hed Madsby parken i Fredericia og det var vildt fedt. Så var lige inde i den historiske miniby. Den er et besøg værd og prisen er overkommelig. Vi gav 10 kroner for at komme ind..
Men nu vil jeg finde en seng, for jeg er en smule brugt...
Mange varme tanker
fra
Nethe
lørdag den 7. juni 2008
På stranden
Av hvor det svier..
Jeg har været på stranden i dag og nej jeg er ikke blevet solskoldet... Det har jeg lige som prøvet lidt for mange gange, så jeg har tager mine forholdsregler, en masse solcreme på min ellers hvide krop og sidder så bare og nyder solen..
Jeg var også ude at bade og det var vildt rart - selvom vandet var koldt.. Men det svier stadigvæk, og nej jeg brændte mig ikke på en brandmand eller skar mig på en sten..
Men det svier ligesom stadigvæk, og det er faktisk turen på stranden der er skyld i at det svier...
Nu vil jeg så give jer historien. Nethe var på stranden med mand, børn og bedsteveninden. Det var på Moesgaard strand og vi har været ude at bade og slikket en masse sol, og den perfekte afslutning på en sådan dag er selvfølgelig en is. Bedsteveninden vil gerne give og Nethe går med hende op til iskiosken efter dem. Vi får købt isen og går så afsted ned mod stranden igen. Nethe og bedsteveninden går og snakker om alt muligt og Nethe drejer hovedet væk i max fem sekunder for at kigge på bedsteveninden, mens hun taler. Nethes ene fod finder et hul eller det vil sige en skråning lignende ting - der ender i et hul.. Nethes fod glider, Nethe vælter og så ligger hun der.. Det gjorde avs. Heldigvis havde vi nogle engang klude i en pose med sæbevand, som blev brugt til at vaske såret.. Så blev isen spist og Nethe med familie og bedsteveninden tog hjem.
Hjemme tog Nethe et bad og rensede sårene i Brintoilte og det har hun gjort igen her til aften og det svier rigtig meget.. Nethe er træt af at hun er så klodset men igen hvis hun ikke var det - så var hun ikke Nethe..
Jeg vil da også lige fortælle inden jeg går i seng - at der på min datters værelse ligger to dejlige kattekillinger - de er bare på besøg - i morgen drager de videre til deres nye hjem. Vi skal bare være mellemstation et døgns tid. Nichlas kunne ikke forstå hans killing ikke var blandt dem - men de er ikke fraflytningsklare endnu..
Men nu vil Nethe slukke ned for sin computer og gå i seng, for i morgen skal vi på stranden igen (Vesterhavet) og besøge Killinger i Oksbøl.. Så hyg jer....
Mange hilsner
fra
Nethe * med fire plastre på *
Jeg har været på stranden i dag og nej jeg er ikke blevet solskoldet... Det har jeg lige som prøvet lidt for mange gange, så jeg har tager mine forholdsregler, en masse solcreme på min ellers hvide krop og sidder så bare og nyder solen..
Jeg var også ude at bade og det var vildt rart - selvom vandet var koldt.. Men det svier stadigvæk, og nej jeg brændte mig ikke på en brandmand eller skar mig på en sten..
Men det svier ligesom stadigvæk, og det er faktisk turen på stranden der er skyld i at det svier...
Nu vil jeg så give jer historien. Nethe var på stranden med mand, børn og bedsteveninden. Det var på Moesgaard strand og vi har været ude at bade og slikket en masse sol, og den perfekte afslutning på en sådan dag er selvfølgelig en is. Bedsteveninden vil gerne give og Nethe går med hende op til iskiosken efter dem. Vi får købt isen og går så afsted ned mod stranden igen. Nethe og bedsteveninden går og snakker om alt muligt og Nethe drejer hovedet væk i max fem sekunder for at kigge på bedsteveninden, mens hun taler. Nethes ene fod finder et hul eller det vil sige en skråning lignende ting - der ender i et hul.. Nethes fod glider, Nethe vælter og så ligger hun der.. Det gjorde avs. Heldigvis havde vi nogle engang klude i en pose med sæbevand, som blev brugt til at vaske såret.. Så blev isen spist og Nethe med familie og bedsteveninden tog hjem.
Hjemme tog Nethe et bad og rensede sårene i Brintoilte og det har hun gjort igen her til aften og det svier rigtig meget.. Nethe er træt af at hun er så klodset men igen hvis hun ikke var det - så var hun ikke Nethe..
Jeg vil da også lige fortælle inden jeg går i seng - at der på min datters værelse ligger to dejlige kattekillinger - de er bare på besøg - i morgen drager de videre til deres nye hjem. Vi skal bare være mellemstation et døgns tid. Nichlas kunne ikke forstå hans killing ikke var blandt dem - men de er ikke fraflytningsklare endnu..
Men nu vil Nethe slukke ned for sin computer og gå i seng, for i morgen skal vi på stranden igen (Vesterhavet) og besøge Killinger i Oksbøl.. Så hyg jer....
Mange hilsner
fra
Nethe * med fire plastre på *
søndag den 1. juni 2008
Hvorfor det lige...
Hvorfor er det altid i det gode vejr, man skal sidde og lave studieopgaver?
Hvorfor er det altid i de travleste tider, man føler man får ekstra problemer?
Hvorfor er det altid der man skal have rasende travlt og bare det hele hober sig op?
Tja, måske fordi der er noget der hedder overskud og det er det er der mindre af i disse perioder.
Men så er det godt man kan bruge lidt tid på at komme over det hele og blive mere rolig i sit indre - ved at få nået noget af det man hele tiden har skubbet foran sig..
Mange varme tanker
fra
Nethe
Hvorfor er det altid i de travleste tider, man føler man får ekstra problemer?
Hvorfor er det altid der man skal have rasende travlt og bare det hele hober sig op?
Tja, måske fordi der er noget der hedder overskud og det er det er der mindre af i disse perioder.
Men så er det godt man kan bruge lidt tid på at komme over det hele og blive mere rolig i sit indre - ved at få nået noget af det man hele tiden har skubbet foran sig..
Mange varme tanker
fra
Nethe
tirsdag den 27. maj 2008
Må jeg præsentere to smuksakke?
Her er Smuksak nummer 1. Nimbus på stamtavlen.. Bumle i daglig tale..
Her er smuksak nummer 2, Nimitz på stamtavlen, i daglig tale McQueen..
Disse to smuksakke skal hjem til os at bo - den 14. juli. Hvorfor er der så længe til?
Mange tanker
fra
Nethe
lørdag den 24. maj 2008
Der er liv i mig endnu
Men som I nok har bemærket, lever og ånder jeg åbenbart for mit studie i øjebikket og det betyder selvfølgelig også at Nethe ikke har ret meget tid til noget som helst ud over mit studie og at jeg også har lidt travlt med at sy ting til transportkasserne og andet til kattene - så jeg kan koble fra engang i gang i mellem.
I dag vil jeg starte med at skrive at jeg har været til bryllup - ja altså jeg sad og så hos veninden i fjernsynet - selve brylluppet altså. Alt det andet gad jeg ikke. Hold da op hvor var Marie smuk. Det var en rigtig lækker brudekjole og det var så smukt at se Joakim, fælde et par tårer og give sin to drenge et knus, da Marie kom ind i kirken.. Det var bare det perfekte billede og lille Felix, der var lidt træt efter gårsdagen hygge med familien.. Velkommen til vores nye prinsesse Marie.
Men kort kan jeg fortælle at vores killinger, som er købt hos empire (se deres hjemmeside på http://www.british-empire.dk/), vokser fint og er blevet nogle små dejlige killinger, som vi skal ned og nusse pelsløse om 14. dage. Vores killinger er fra N-kuldet - Nimbus - der når den flytter ind hos os - kommer til at hedde Bumle og skal være Johannes kat og Nimitz - der skifter navn til MCQueen og som skal være Nichlas kat.
Ungerne har travlt med at finde alt udstyr til dem og gøre det klart, der er lige blevet købt vådkostskåle, der skal købes en ny line og to seler. Så mangler vi faktisk bare killingerne, for engang i næste uge - kommer kradsetræet som vi mangler til det ene af ungernes værelser - Nichlas får lige lov til at se den nye og så må han bestemme hvem der skal have hvad for det.
Hvis I klikker ind på Empires hjemmeside og ser billeder af killingerne, så vil jeg anbefale jer at kigge på M-kuldet også. Det er nemlig billeder af McQueen og Bumle, halvstøresøskende.. (De har samme mor), så har I et lille billede af hvordan de kommer til at se at ud.. En af mine venider - der også bor i Gellerupparken, skal have sig en killing der hedder Ramone - så vi er godt på vej til at oprette Kølerkildekøbing - den smukkeste lille by - i hele Karburator kommune...
I dag har vi lige været ud at køre en tur. Vi har lejet en bil fordi vi har Johanne på weekend og vi kørte til Trige, hvor vi har boet før vi flyttede tilbage til Vestbyen, og vi kom til at snakke om på vej derude hvor glade vi er for at bo i Vestbyen. Vi snakkede frem og tilbage om forskellen og jeg er efterhånden kommet frem til at jeg aldrig ikke rigtig har trives i Trige, der var lige som der manglede noget. Mens jeg boede der kunne jeg ikke sætte fingeren på hvad det var - det kan jeg nu, det var Vestbyen jeg manglede. Alt det som Vestbyen byder på. Jeg var nød til at flytte herfra - boede jo på Skjoldhøj kollegiet inden vi flyttede til Trige - for at finde ud af hvad det var jeg mistede... Jeg var så, så heldig at få det igen og nu forlader vi det aldrig mere - har vi lovet os selv og hinanden..
Men nu vil jeg smutte igen - skal snart putte unger..
Mange varme tanker
fra
Nethe
I dag vil jeg starte med at skrive at jeg har været til bryllup - ja altså jeg sad og så hos veninden i fjernsynet - selve brylluppet altså. Alt det andet gad jeg ikke. Hold da op hvor var Marie smuk. Det var en rigtig lækker brudekjole og det var så smukt at se Joakim, fælde et par tårer og give sin to drenge et knus, da Marie kom ind i kirken.. Det var bare det perfekte billede og lille Felix, der var lidt træt efter gårsdagen hygge med familien.. Velkommen til vores nye prinsesse Marie.
Men kort kan jeg fortælle at vores killinger, som er købt hos empire (se deres hjemmeside på http://www.british-empire.dk/), vokser fint og er blevet nogle små dejlige killinger, som vi skal ned og nusse pelsløse om 14. dage. Vores killinger er fra N-kuldet - Nimbus - der når den flytter ind hos os - kommer til at hedde Bumle og skal være Johannes kat og Nimitz - der skifter navn til MCQueen og som skal være Nichlas kat.
Ungerne har travlt med at finde alt udstyr til dem og gøre det klart, der er lige blevet købt vådkostskåle, der skal købes en ny line og to seler. Så mangler vi faktisk bare killingerne, for engang i næste uge - kommer kradsetræet som vi mangler til det ene af ungernes værelser - Nichlas får lige lov til at se den nye og så må han bestemme hvem der skal have hvad for det.
Hvis I klikker ind på Empires hjemmeside og ser billeder af killingerne, så vil jeg anbefale jer at kigge på M-kuldet også. Det er nemlig billeder af McQueen og Bumle, halvstøresøskende.. (De har samme mor), så har I et lille billede af hvordan de kommer til at se at ud.. En af mine venider - der også bor i Gellerupparken, skal have sig en killing der hedder Ramone - så vi er godt på vej til at oprette Kølerkildekøbing - den smukkeste lille by - i hele Karburator kommune...
I dag har vi lige været ud at køre en tur. Vi har lejet en bil fordi vi har Johanne på weekend og vi kørte til Trige, hvor vi har boet før vi flyttede tilbage til Vestbyen, og vi kom til at snakke om på vej derude hvor glade vi er for at bo i Vestbyen. Vi snakkede frem og tilbage om forskellen og jeg er efterhånden kommet frem til at jeg aldrig ikke rigtig har trives i Trige, der var lige som der manglede noget. Mens jeg boede der kunne jeg ikke sætte fingeren på hvad det var - det kan jeg nu, det var Vestbyen jeg manglede. Alt det som Vestbyen byder på. Jeg var nød til at flytte herfra - boede jo på Skjoldhøj kollegiet inden vi flyttede til Trige - for at finde ud af hvad det var jeg mistede... Jeg var så, så heldig at få det igen og nu forlader vi det aldrig mere - har vi lovet os selv og hinanden..
Men nu vil jeg smutte igen - skal snart putte unger..
Mange varme tanker
fra
Nethe
onsdag den 7. maj 2008
En kort pause i hverdagen
Er der lige tid til nu.
Jeg har i skrivende stund en pause til at finde en studiegruppe og en gøre mig klar til endnu et projekt, som skal være afsluttet den 10. juni. Så er der eksamen den 18. juni og så er jeg forhåbentlig videre på 3. semester.
Sidst jeg skrev på bloggen, havde vi lige mistet to killinger hos en opdrætter. De måtte som sagt aflives og vi måtte ud at finde en ny opdrætter.
Det gjorde vi ved første besøg hos ny opdrætter.
Det endte med at vi bestilte to killinger hos en anden opdrætter og jeg glæder mig til at må præsenterer dem for jer herinde, men synes lige de skal være lidt større. De er nemlig kun lidt over 2 uger nu.
Men ellers går livet sin vante gang her i Gellerup..
Mange varme tanker
fra
Nethe
Jeg har i skrivende stund en pause til at finde en studiegruppe og en gøre mig klar til endnu et projekt, som skal være afsluttet den 10. juni. Så er der eksamen den 18. juni og så er jeg forhåbentlig videre på 3. semester.
Sidst jeg skrev på bloggen, havde vi lige mistet to killinger hos en opdrætter. De måtte som sagt aflives og vi måtte ud at finde en ny opdrætter.
Det gjorde vi ved første besøg hos ny opdrætter.
Det endte med at vi bestilte to killinger hos en anden opdrætter og jeg glæder mig til at må præsenterer dem for jer herinde, men synes lige de skal være lidt større. De er nemlig kun lidt over 2 uger nu.
Men ellers går livet sin vante gang her i Gellerup..
Mange varme tanker
fra
Nethe
søndag den 27. april 2008
Øv hvor er jeg trist
I går ringede skrev jeg til opdrætteren for at høre hvordan de gik små killinger - da hun i forgårs skrev og fortalte at en af de andre killinger var døde, så nu var der kun tre tilbage. Hun skrev så tilbage til mig at hun ville ringe til mig efter en halv time. Det vidste sig at de sidste killinger, kattemor Nikita og vores "tilkommende" prinsesse Mocca var blevet aflivet - fordi de havde en medfødt genetisk fejl, som gjorde at killingerne døde som helt små og man vidste ikke hvordan den udvikler sig i fremtiden for de voksne kat, så hun havde taget den hårde beslutning at aflive killingerne.
Øv øv øv.. Hvor er det bare surt. Vi havde glædet os så meget og vi havde gået og gjort klar til Mocca flyttede ind og vi var så småt begyndt at købe ind til killingerne.
Vi har i det meste af dagen i går, brugt tiden på at snakke frem og tilbage - forsøgt at finde ud hvad vi skulle gøre med vores killinger, som jo er "børnenes". Vi har brugt tiden til at være ked af det - om man vil det eller ej, så bliver man indvolveret i de små pus og deres mor, selvom man ikke har så meget med dem at gøre. *vræl* Det hele virker så underlig tom selvom Mocca aldrig nåede at blive vores..:-(.
Jeg har haft det så svært. Det er jo ikke hendes skyld. Det er jo ikke hendes fejl at opdrætteren før hende, har solgt dyr med genetisk fejl. Det føles bare som det forkerte grundlag at vælge hende fra på. Men nu har børnene ventet i næsten seks måneder på killingerne og den næste mulighed vi havde hos ville være om over fem måneder og det kan vi ikke byde børnene. Så nu er jeg endnu mere splittet. Jeg kan simpelthen ikke bære at vælge hende fra. Det er jo ikke hendes skyld. Men for børnenes skyld er vi nød til at komme videre og se om vi kan finde nye killnger - hos en anden opdrætter og vi skal også ud at besøge en i dag. Men det er ikke med min gode vilje kan jeg godt mærke. Jeg kan ikke "svigte" "min" opdrætter, men jeg er nød til det. Jeg holder jo af hende og har en stor respekt for hende. Det har jeg bare ikke fået sagt til hende.
Jeg har det stadigvæk meget svært med det og kan ikke rigtig tilgive mig selv, at hun skal have det så dårligt og at så oveni det skal svigte hende på den måde..
Men nu tager vi ud for at kigge på andre opdrætter i dag.. De andre er spændte og tager det som det kommer - og jeg har sagt til dem - at jeg ikke kan tage beslutningen om hvor vidt de skal være vores opdrættere. Det er jeg alt for splittet til, så det overlader jeg til de andre - med mindre jeg får den helt specielle følelse i maven, som jeg havde jeg havde besøgt vores opdrætter..
Men nu er det tid at se fremad og vi vil tage afsted lige efter frokosten.
Ellers har jeg en stemme som minder om en damp-lokomotivs-fløjten... Jeg er lidt hæs og har en virus på mine stemmebånd..
Mange varme hilsner
fra
Nethe
Øv øv øv.. Hvor er det bare surt. Vi havde glædet os så meget og vi havde gået og gjort klar til Mocca flyttede ind og vi var så småt begyndt at købe ind til killingerne.
Vi har i det meste af dagen i går, brugt tiden på at snakke frem og tilbage - forsøgt at finde ud hvad vi skulle gøre med vores killinger, som jo er "børnenes". Vi har brugt tiden til at være ked af det - om man vil det eller ej, så bliver man indvolveret i de små pus og deres mor, selvom man ikke har så meget med dem at gøre. *vræl* Det hele virker så underlig tom selvom Mocca aldrig nåede at blive vores..:-(.
Jeg har haft det så svært. Det er jo ikke hendes skyld. Det er jo ikke hendes fejl at opdrætteren før hende, har solgt dyr med genetisk fejl. Det føles bare som det forkerte grundlag at vælge hende fra på. Men nu har børnene ventet i næsten seks måneder på killingerne og den næste mulighed vi havde hos ville være om over fem måneder og det kan vi ikke byde børnene. Så nu er jeg endnu mere splittet. Jeg kan simpelthen ikke bære at vælge hende fra. Det er jo ikke hendes skyld. Men for børnenes skyld er vi nød til at komme videre og se om vi kan finde nye killnger - hos en anden opdrætter og vi skal også ud at besøge en i dag. Men det er ikke med min gode vilje kan jeg godt mærke. Jeg kan ikke "svigte" "min" opdrætter, men jeg er nød til det. Jeg holder jo af hende og har en stor respekt for hende. Det har jeg bare ikke fået sagt til hende.
Jeg har det stadigvæk meget svært med det og kan ikke rigtig tilgive mig selv, at hun skal have det så dårligt og at så oveni det skal svigte hende på den måde..
Men nu tager vi ud for at kigge på andre opdrætter i dag.. De andre er spændte og tager det som det kommer - og jeg har sagt til dem - at jeg ikke kan tage beslutningen om hvor vidt de skal være vores opdrættere. Det er jeg alt for splittet til, så det overlader jeg til de andre - med mindre jeg får den helt specielle følelse i maven, som jeg havde jeg havde besøgt vores opdrætter..
Men nu er det tid at se fremad og vi vil tage afsted lige efter frokosten.
Ellers har jeg en stemme som minder om en damp-lokomotivs-fløjten... Jeg er lidt hæs og har en virus på mine stemmebånd..
Mange varme hilsner
fra
Nethe
fredag den 25. april 2008
Så er det fredag den 25. april
Og i dag har Sebastian, vores hittekat, to års fødselsdag. Altså vi har foræret ham fødselsdagen i dag - fordi vi ikke kender hans nøjagtige fødselsdato. Det eneste der sikkert var at det var i 2006 i det tidelige forår. Så sammen med dyrlægen besluttede jeg at han var født i april 2006 og da vi fandt ham den 25. september 2006, så blev det til den 25. april 2006. Så tillykke min højtelskede kat. Sebastian er helt klart vores kat - han valgte selv vores familie og vi undrer stadigvæk over at ingen savnede ham dengang. Men nu er han hos os og vi vil gøre alt for ham, så heldig det var han jo. I aften skal han selvfølgelig have vådkost udover hans kattemad - det skal de andre også. De skal også mærke det er en speciel dag i dag...
Jeg glemmer aldrig den 25. september 2006. Jeg glemmer det aldrig, da jeg mødte varmemestrene mens de forsøgte at få ham ud fra et høj plankeværk. Hvordan de forsøgte at kalde ham til sig, så kom jeg og satte mig ned og opnåede Sebastians tillid. Jeg glemmer aldrig hvor vred jeg følte mig da varmemestrene bare gik fra ham og mig. Hvør hjælpeløs og magtesløs jeg følte mig, da de gav udtryk for at var han selv kommet der ind - måtte han også selv komme ud. Jeg huskede min glæde og forundring da en varmemestrene kom tilbage og gravede et hul så Sebastian kunne komme ud. Denne varmemester spurgte siden til ham - hver gang jeg mødte ham..
Jeg vil forevigt huske hvordan han tillidsfuld gik lige ind i min favn. Hvordan han tronede på kalechen af klapvognen hjem.
Jeg vil altid erinderer hvordan han fik mig til at tude over min gamle højtelskede Victoria, som jeg måtte lade sove i en alt for tidelig alder fordi hun havde fået akut nyresvigt. Jeg stortudede og han trøstede mig.. Jeg døbte ham Sebastian, og tog ud for at købe killingefoder til ham. På vej hjem mødte jeg min mand.. Han kiggede på mig - da jeg nævnte Sebastian og sagde - du ved godt at man ikke navngiver en kat - for så hænger man på den.. Rødmede lidt kan jeg huske, men da han så Sebastian blev han solgt og forstod mig godt. Sebastian og Nichlas er også bare gode venner.
Vi var "heldige" at ingen reagerede på fremlysning af hans ejere. Det var ikke gået godt. Vi ville have savnet ham alt for meget..
I dag bliver killingerne en uge - så det er endnu en grund til at fejre dagen lidt ekstra. Så er der kun fire uger til at vi skal over at besøge dem. Vi glæder os så meget til at se dem. Nichlas har besluttet sig for at han skal have en Sally, indtil videre mener opdrætteren at det er piger alle sammen, så vi venter lidt spændt - for vi kan jo ikke rigtig komme igang med at lave de kattesenge og -sofaer vi har i tankerne, før vi kender kønnene på dem..
Derudover arbejder jeg hjemmefra og skal i løbet af i dag have lavet nogle sitemaps og korttest her i weekenden og derudover skal jeg lige have kigget på wireframes(ideer til design af websitet) og så det var så dagen i dag...
I dag kommer Johanne også. Det bliver dejligt. Nu kan man bedre vise billederne og tale om killingerne - nu hvor det er visuelt og kan ses, så er det mere realitisk...
Mange varme tanker
fra
Nethe
Jeg glemmer aldrig den 25. september 2006. Jeg glemmer det aldrig, da jeg mødte varmemestrene mens de forsøgte at få ham ud fra et høj plankeværk. Hvordan de forsøgte at kalde ham til sig, så kom jeg og satte mig ned og opnåede Sebastians tillid. Jeg glemmer aldrig hvor vred jeg følte mig da varmemestrene bare gik fra ham og mig. Hvør hjælpeløs og magtesløs jeg følte mig, da de gav udtryk for at var han selv kommet der ind - måtte han også selv komme ud. Jeg huskede min glæde og forundring da en varmemestrene kom tilbage og gravede et hul så Sebastian kunne komme ud. Denne varmemester spurgte siden til ham - hver gang jeg mødte ham..
Jeg vil forevigt huske hvordan han tillidsfuld gik lige ind i min favn. Hvordan han tronede på kalechen af klapvognen hjem.
Jeg vil altid erinderer hvordan han fik mig til at tude over min gamle højtelskede Victoria, som jeg måtte lade sove i en alt for tidelig alder fordi hun havde fået akut nyresvigt. Jeg stortudede og han trøstede mig.. Jeg døbte ham Sebastian, og tog ud for at købe killingefoder til ham. På vej hjem mødte jeg min mand.. Han kiggede på mig - da jeg nævnte Sebastian og sagde - du ved godt at man ikke navngiver en kat - for så hænger man på den.. Rødmede lidt kan jeg huske, men da han så Sebastian blev han solgt og forstod mig godt. Sebastian og Nichlas er også bare gode venner.
Vi var "heldige" at ingen reagerede på fremlysning af hans ejere. Det var ikke gået godt. Vi ville have savnet ham alt for meget..
I dag bliver killingerne en uge - så det er endnu en grund til at fejre dagen lidt ekstra. Så er der kun fire uger til at vi skal over at besøge dem. Vi glæder os så meget til at se dem. Nichlas har besluttet sig for at han skal have en Sally, indtil videre mener opdrætteren at det er piger alle sammen, så vi venter lidt spændt - for vi kan jo ikke rigtig komme igang med at lave de kattesenge og -sofaer vi har i tankerne, før vi kender kønnene på dem..
Derudover arbejder jeg hjemmefra og skal i løbet af i dag have lavet nogle sitemaps og korttest her i weekenden og derudover skal jeg lige have kigget på wireframes(ideer til design af websitet) og så det var så dagen i dag...
I dag kommer Johanne også. Det bliver dejligt. Nu kan man bedre vise billederne og tale om killingerne - nu hvor det er visuelt og kan ses, så er det mere realitisk...
Mange varme tanker
fra
Nethe
torsdag den 24. april 2008
Lidt herfra..
Først om killingerne - vi har nu fået ca. seks billeder af en af killingerne (vi er klar over det ikke er den samme) og nøj hvor er den sød... Vi kan ikke vente til den 25. maj, hvor vi skal over for at se dem første gang. Nu er der kun fire killinger. En mere er død. Nu håber vi resten overlever - så der er de killinger vi skal have..
Men ellers er Nethes liv sat i faste rammer fra nu af og frem til den 13. juni, hvor vi aflevere rapport. De næste to uger drejer sig om case 2 og derefter kommer første års projektet - så vi har godt nok travlt..
Men ellers er alt vel her... Jeg skal snart til redaktionsmøde på tværs i dag - med Aarhusvest.dk og vibysyd.dk i dag..
PT sidder jeg på studiet stedet som den eneste og så kan jeg lige godt blogge inden jeg forlader skolen.. Jeg skal jo lige pakke sammen og være færdig inden jeg kan forlade stedet her.. I morgen holder sparringsteamet hjemmearbejdsdag..
Mange varme hilsner
fra
Nethe
Men ellers er Nethes liv sat i faste rammer fra nu af og frem til den 13. juni, hvor vi aflevere rapport. De næste to uger drejer sig om case 2 og derefter kommer første års projektet - så vi har godt nok travlt..
Men ellers er alt vel her... Jeg skal snart til redaktionsmøde på tværs i dag - med Aarhusvest.dk og vibysyd.dk i dag..
PT sidder jeg på studiet stedet som den eneste og så kan jeg lige godt blogge inden jeg forlader skolen.. Jeg skal jo lige pakke sammen og være færdig inden jeg kan forlade stedet her.. I morgen holder sparringsteamet hjemmearbejdsdag..
Mange varme hilsner
fra
Nethe
søndag den 20. april 2008
Endelig
Endelig... Yes... Yahh....
Endelig... Efter så lang ventetid..
Så skete det.. Opdrætteren vi skal have killinger fra - har fået killinger. Hele fem styks. Der var godt seks - men den ene døde desværre...
Men det gør at der lige er killinger nok til os og til bedsteveninden, som også vil have en britemis nu...
Vi er totalt in love her.. Vi har et billede liggende på mobiltelefonen og vi kigger tit på den...
Vi kan slet ikke vente mere - i øjeblikket er fem uger lang tid, hvor vi skal overfor at besøge dem og udvælge vores killinger... Men bare vent inden længe vil min blog blive spamet til med killingebilleder.. Uhh jeg glæder mig sådan..
Mange varme hilsner
fra
Nethe
Endelig... Efter så lang ventetid..
Så skete det.. Opdrætteren vi skal have killinger fra - har fået killinger. Hele fem styks. Der var godt seks - men den ene døde desværre...
Men det gør at der lige er killinger nok til os og til bedsteveninden, som også vil have en britemis nu...
Vi er totalt in love her.. Vi har et billede liggende på mobiltelefonen og vi kigger tit på den...
Vi kan slet ikke vente mere - i øjeblikket er fem uger lang tid, hvor vi skal overfor at besøge dem og udvælge vores killinger... Men bare vent inden længe vil min blog blive spamet til med killingebilleder.. Uhh jeg glæder mig sådan..
Mange varme hilsner
fra
Nethe
fredag den 21. marts 2008
Jeg er lidt stolt af mig selv....
Kun lidt fornuftige overspringshandlinger - så som at ordne vasketøj og nyt sengetøj..:D
Det går vildt godt, synes jeg.. Jeg har i dag brugt hele formiddagen på at lave et bord og en skråt bordben i 3D.. Det synes jeg er ret flot når man tænker på at Nethe rent faktisk har *host host* "lidt" svært at tage sig sammen i denne periode.....
Men så har jeg også fortjent en pause med påskeæg som belønning..
Mange varme tanker
fra
Nethe
Det går vildt godt, synes jeg.. Jeg har i dag brugt hele formiddagen på at lave et bord og en skråt bordben i 3D.. Det synes jeg er ret flot når man tænker på at Nethe rent faktisk har *host host* "lidt" svært at tage sig sammen i denne periode.....
Men så har jeg også fortjent en pause med påskeæg som belønning..
Mange varme tanker
fra
Nethe
tirsdag den 18. marts 2008
Hmm de overspringshandlinger
Hvad gør man med dem?
Jeg sidder nu foran min computer - og nu fungerer 3D studio max på den og min tegneplade er sat til, så nu er der ikke mere jeg kan bruge som undskyldning for ikke at komme i gang. Bedsteforældrene er ude med Nichlas så den kan jeg heller ikke bruge...
Men mon ikke det bare er at komme i gang med at lære programmet at kende og så tage det derfra?
Jeg er ikke helt vild med at indrømme det - men engang i mellem er min mand *hm hm hm * ganske klog *hvisker det sidste*
Mange varme tanker
fra
Nethe
Jeg sidder nu foran min computer - og nu fungerer 3D studio max på den og min tegneplade er sat til, så nu er der ikke mere jeg kan bruge som undskyldning for ikke at komme i gang. Bedsteforældrene er ude med Nichlas så den kan jeg heller ikke bruge...
Men mon ikke det bare er at komme i gang med at lære programmet at kende og så tage det derfra?
Jeg er ikke helt vild med at indrømme det - men engang i mellem er min mand *hm hm hm * ganske klog *hvisker det sidste*
Mange varme tanker
fra
Nethe
mandag den 17. marts 2008
Kur mod overspringshandling?
Er der nogen der har den slags kur?
Jeg synes efterhånden jeg mangler den temmelig meget..
Jeg burde arbejde med differentering lige nu, men... men... men - der er så meget jeg skal nå, som at drikke saftevand, høre musik i øjeblikket lovsange.. Vi er jo tæt på påsken.. Jeg skal lige finde en blyant, (skal kun bruge computeren).. Er ved at planlægge påskefroskost i en af mine arbejdsdage..
Ja jeg ved det godt.. Jeg skal tage mig sammen - men det er bare så svært.. Lige nu tumler Nichlas rundt med Dorthe, min bedste veninde - som er kommet på besøg for at hjælpe mig - fordi børnehaven har lukket og jeg vil ti gange heller være sammen med dem end at sidde her...
I morgen kommer min svigerforældre forbi og vi glæder os til at se dem.. Svigermor har fødselsdag og alligevel har hun valgt at tilbringe dagen sammen med os for at hjælpe med at passe Nichlas..
I overmorgen har Klaus fri og jeg skal ind for at få tjekket mine øjne omkring mine kontaktlinser.. JA jeg har fået kontaktlinser, og det går egentlig meget godt med dem.. Selvom jeg fandt ud af at jeg har bygningsfejl (det vidste jeg godt), men jeg vidste så sandelig ikke at jeg har meget flade hornhinder. Det er jeg sørme overrasket over.. Igen en konstruktion jeg ikke er helt tilfreds med...
Nu har jeg skrevet det her indlæg - hvad skal min undskyldning så være når jeg nu er færdig her? Hmmm hvis I ikke kan finde en kur - kan I så i det mindste ikke hjælpe mig med en undskyldning for at lave en overspringshandling?;0)
Mange varme tanker
fra
Nethe
Jeg synes efterhånden jeg mangler den temmelig meget..
Jeg burde arbejde med differentering lige nu, men... men... men - der er så meget jeg skal nå, som at drikke saftevand, høre musik i øjeblikket lovsange.. Vi er jo tæt på påsken.. Jeg skal lige finde en blyant, (skal kun bruge computeren).. Er ved at planlægge påskefroskost i en af mine arbejdsdage..
Ja jeg ved det godt.. Jeg skal tage mig sammen - men det er bare så svært.. Lige nu tumler Nichlas rundt med Dorthe, min bedste veninde - som er kommet på besøg for at hjælpe mig - fordi børnehaven har lukket og jeg vil ti gange heller være sammen med dem end at sidde her...
I morgen kommer min svigerforældre forbi og vi glæder os til at se dem.. Svigermor har fødselsdag og alligevel har hun valgt at tilbringe dagen sammen med os for at hjælpe med at passe Nichlas..
I overmorgen har Klaus fri og jeg skal ind for at få tjekket mine øjne omkring mine kontaktlinser.. JA jeg har fået kontaktlinser, og det går egentlig meget godt med dem.. Selvom jeg fandt ud af at jeg har bygningsfejl (det vidste jeg godt), men jeg vidste så sandelig ikke at jeg har meget flade hornhinder. Det er jeg sørme overrasket over.. Igen en konstruktion jeg ikke er helt tilfreds med...
Nu har jeg skrevet det her indlæg - hvad skal min undskyldning så være når jeg nu er færdig her? Hmmm hvis I ikke kan finde en kur - kan I så i det mindste ikke hjælpe mig med en undskyldning for at lave en overspringshandling?;0)
Mange varme tanker
fra
Nethe
onsdag den 12. marts 2008
Hvor er afbestillingsformularen?
*roder i skuffer, kasser, papirbunker* Hmmm *køler mig i håret* hmmm
*kigger op og ser overrasket på dig* Davs er du der? Jeg hørte dig slet ikke - har du stået der længe?
*kigger mig rødmende omkring* Æhh jeg var lige ved at lede efter noget meget vigtigt - forstår du - jeg har været igen med at lede efter en afbestillingsformular. Ser du..
Vi har besøg af denne underlige usynlige gæst - der hedder Roskildesyge - og han bliver ved med at være hos os og når vi endelig får ham "smidt" ud - så kommer han bare tilbage i en anden version. Jeg mener dog ikke at han blevet bestilt at komme på besøg og derfor leder jeg efter en afbestillingsformular - så jeg kan komme af med den uønskede gæst engang for alle..
Mange varme tanker
fra
Nethe * med mangle på søvn og på revet æbler og kogt vand *
*kigger op og ser overrasket på dig* Davs er du der? Jeg hørte dig slet ikke - har du stået der længe?
*kigger mig rødmende omkring* Æhh jeg var lige ved at lede efter noget meget vigtigt - forstår du - jeg har været igen med at lede efter en afbestillingsformular. Ser du..
Vi har besøg af denne underlige usynlige gæst - der hedder Roskildesyge - og han bliver ved med at være hos os og når vi endelig får ham "smidt" ud - så kommer han bare tilbage i en anden version. Jeg mener dog ikke at han blevet bestilt at komme på besøg og derfor leder jeg efter en afbestillingsformular - så jeg kan komme af med den uønskede gæst engang for alle..
Mange varme tanker
fra
Nethe * med mangle på søvn og på revet æbler og kogt vand *
tirsdag den 11. marts 2008
Spøger det på Jettesvej
eller??
Familien er gået til ro. Vi er alle faldet i en rimelig søvn. Pludselig går min søn i gang med den største slåskamp uden modstander i søvne.. Men endelig falder han til ro.
Så falder der igen ro over gemytterne - men så lyder der en stemme der siger *Hej*.. Klaus og jeg kigger på hinanden og lyder det *tryk mig på øret* Ronja, vores ene kat, hopper ned af kradsetræet hvor hun har lagt og sovet og lister forsigtig hen mod døren.. Både Klaus og jeg er en smule chokerede over den spinkle stemme.. Jeg sætter mig op i sengen og hvad ser jeg Ronja snuse til, en lyserød CareBear der kan tale......
Så meget postyr for så lille et myr.. Jeg tog staklen op og så sagde den *tryk mig på øret*. Jeg lå den på natbordet, hvor efter jeg flækkede af grin... og så lød det *farvel*
Ak ja.. Sådan kan det også være at bo sammen med os...
Mange varme tanker
fra
Nethe
Familien er gået til ro. Vi er alle faldet i en rimelig søvn. Pludselig går min søn i gang med den største slåskamp uden modstander i søvne.. Men endelig falder han til ro.
Så falder der igen ro over gemytterne - men så lyder der en stemme der siger *Hej*.. Klaus og jeg kigger på hinanden og lyder det *tryk mig på øret* Ronja, vores ene kat, hopper ned af kradsetræet hvor hun har lagt og sovet og lister forsigtig hen mod døren.. Både Klaus og jeg er en smule chokerede over den spinkle stemme.. Jeg sætter mig op i sengen og hvad ser jeg Ronja snuse til, en lyserød CareBear der kan tale......
Så meget postyr for så lille et myr.. Jeg tog staklen op og så sagde den *tryk mig på øret*. Jeg lå den på natbordet, hvor efter jeg flækkede af grin... og så lød det *farvel*
Ak ja.. Sådan kan det også være at bo sammen med os...
Mange varme tanker
fra
Nethe
fredag den 7. marts 2008
En masse tanker fra mig...
*sidder med øretelefoner i*
Endelig weekend. Endelig fridage - hvor jeg kan få lov til at hvile hovedet og bare være mig og min lille familie.
Jeg er simpelthen bare kvæstet efter tre dage med intens gruppearbejde i skolen. I vores gruppe har vi taget en person mere ind i gruppen - og det er sådan fint nok - problemet er så bare nu at vi har to ledertyper i vores gruppe og de ville hver sin vej og de er ikke gode til at gå på kompromis overfor hinanden - så indmellem bliver det lidt for meget tovejs kommunikation mellem dem og så ender vi bare med at blive ved med at gå rundt i den samme cirkel igen og igen..:) Men når det er sagt skal det siges at min nye gruppe er det bedste der er sket mig. Selvom det kræver at Nethe lærer at fokuserer på hendes ven, Stress...
Jeg er så glad for at være kommet på det hold, jeg er kommet på. De har taget rigtig godt i mod mig og selvom jeg først nu skal bruge tid på at komme ind på livet af dem - fornemmer jeg at efterhånden kan finde dem jeg skal arbejde videre med.. Der er en del protentielle emner, så det skal nok komme til at gå godt..
Men hvad er der ellers sket i Nethes liv på det seneste? Tjaa.. en syg dreng, med Roskilde syge - det er kun fire uger siden han sidst var ramt - vi har været skånet mens han gik i dagpleje..
Og så har jeg selv haft Roskildesyge og det har Klaus også for fire uger siden. Men vi er raske og friske igen - men vi er lidt trætte - fordi Nichlas i nat lige skulle have lidt at drikke og han nærmest sov efter at have drukket - så han troede far fik fat i glasset - men det gjorde far ikke og så tabte Nichlas glasset ned og fars og Nichlas dyne blev meget meget våd. Så vågnede vi alle sammen op..
Jeg bor jo også i "actionparken" eller er det nu også actionsparken? Jeg mener hvor meget skete der lige herude, da det endelig kom til stykket? Hvor mange brande var det lige der var i Gellerup? Ikke så mange - takket være en masse frivillige mennesker der kastede håndklædet i ringen og brugte sine aftener på at gå og få de unge ballademager i tale... Tak skal I have - det var så flot et stykke arbejde og jeg er bare så STOLT af at bo herude.. Det er med til at gøre at jeg IKKE fortryder at jeg bor herude overhovedet..
I øvrigt kan jeg så tilføje at min svigerfar - der bor i det rolige Vestjylland fortalte i telefonen mandags at der var unge der havde påsat en brand i en SFO i Vildbjerg.. Hvor til min mand svarede noget i retning af at det var vi glade ikke ikke var sket her i Gellerup.. Min svigerfar var blevet lidt stille i den anden ende. Det skal ikke være nogen hemmelighed at min svigerfar - har været og måske stadig er fordomsfuld overfor området. Det har dog hjulpet at vi flyttede herud. Men desværre er Klaus' familie meget fordomsfulde og vil IKKE høre på os - da vi var til oldemors fødselsdag - da vi forsøgte at forklare at det altså ikke var så slemt i Gellerup som det blev gjort til.. De var så farvet at medierne - at en tilstandsrapport - fra os der bor her IKKE talte. Eller det vil sige de fleste af dem.. Nogle var villige til at lytte og en enkelt var også over ved for at høre hvor slemt det egentlig var og han fik også det svar vi havde at give.. Der var ikke sket det store og det synes vi fedt og vi synes simpelthen IKKE at man kunne være bekendt at gøre Gellerup så dårlig, for det er den jo slet ikke..
Klaus har haft tabt sine nøgler og vi havde efterhånden opgivet at få dem tilbage - men i går da han kom hjem - jeg var til redaktionsmøde - en SMS tikkede ind. Hans nøgler var kommet hjem igen... YES... Det er vi glade for, men hvor de har været indtil nu ved vi ikke..
Som man sikkert har bemærket så skriver jeg ikke så mange artikler mere inde på Vestbyportalen - men det skyldes at jeg sidder som webmaster og fra næste uge - er jeg den der styrer det tekniske.. På en måde glæder jeg mig - men samtidig kan jeg mærke at jeg er lidt nervøs - vil jeg kunne magte opgaven.. Det må jeg kunne gøre - ellers havde Birger jo ikke udvalgt mig..
I øvrig vil jeg lige fortælle at vi faktisk har boet i Gellerupparken i over et år nu og vi har gjort status over vores liv for nyligt.. Vi er rigtig glade for at bo her. Vi synes det er dejlige naboer og rare mennesker vi bor i opgang med og i det hele taget deler boligafdeling med.. Det er så lækkert herude. Vi har IKKE et sekund fortrudt at vi flyttede herud. Her er jo alt hvad hjertet kan begære, indkøbsmuligheder, busser, natur og plads til familien og kattene og det er det vigtigste. Vi har tabt vores hjerter til Vestbyen og vi har tabt dem så godt - at vi ikke kunne drømme om at flytte herefter.. Det eneste jeg mangler er en have, som øglerne kan komme ud at lege alene...
Jeg ved ikke hvor meget der er at fortælle mere lige nu... Vender tilbage i nærmeste fremtid - når jeg har mere at fortælle..
Men vil lige dele en tanke med jer: "Mit hjerte er tabt i Vestbyen, og jeg kan ikke flytte herfra - før jeg har fundet alle stumperne, som det er blevet tabt i.. Jeg kan ikke huske hvor det er sket henne - men jeg ved at det er sket fordi jeg oplever alle de herlige mennesker der bor herude, fordi jeg oplever hjælpsomheden, venligheden og tolerancen overfor hinanden. Det er når døren bliver holdt for en, fordi man ikke selv kan. Det er sket når folk uden at blive spurgt - hjælper ind i bussen med klapvognen. Det er smilene man modtager - det er den venlige kassedame i føtex, det er min gode veninde herude. Det er alt det der gør "Ghettoen" til mit hjem.. Så mange ting jeg IKKE kan beskrive.. Jeg burde jo lede efter de tabte stykker - men skal jeg være helt ærlig så er jeg SLET IKKE interesseret i det.. For jeg har det godt med at tabe hjertet herude og at gøre det flere gange..."
Mange varme tanker
fra
Nethe
Endelig weekend. Endelig fridage - hvor jeg kan få lov til at hvile hovedet og bare være mig og min lille familie.
Jeg er simpelthen bare kvæstet efter tre dage med intens gruppearbejde i skolen. I vores gruppe har vi taget en person mere ind i gruppen - og det er sådan fint nok - problemet er så bare nu at vi har to ledertyper i vores gruppe og de ville hver sin vej og de er ikke gode til at gå på kompromis overfor hinanden - så indmellem bliver det lidt for meget tovejs kommunikation mellem dem og så ender vi bare med at blive ved med at gå rundt i den samme cirkel igen og igen..:) Men når det er sagt skal det siges at min nye gruppe er det bedste der er sket mig. Selvom det kræver at Nethe lærer at fokuserer på hendes ven, Stress...
Jeg er så glad for at være kommet på det hold, jeg er kommet på. De har taget rigtig godt i mod mig og selvom jeg først nu skal bruge tid på at komme ind på livet af dem - fornemmer jeg at efterhånden kan finde dem jeg skal arbejde videre med.. Der er en del protentielle emner, så det skal nok komme til at gå godt..
Men hvad er der ellers sket i Nethes liv på det seneste? Tjaa.. en syg dreng, med Roskilde syge - det er kun fire uger siden han sidst var ramt - vi har været skånet mens han gik i dagpleje..
Og så har jeg selv haft Roskildesyge og det har Klaus også for fire uger siden. Men vi er raske og friske igen - men vi er lidt trætte - fordi Nichlas i nat lige skulle have lidt at drikke og han nærmest sov efter at have drukket - så han troede far fik fat i glasset - men det gjorde far ikke og så tabte Nichlas glasset ned og fars og Nichlas dyne blev meget meget våd. Så vågnede vi alle sammen op..
Jeg bor jo også i "actionparken" eller er det nu også actionsparken? Jeg mener hvor meget skete der lige herude, da det endelig kom til stykket? Hvor mange brande var det lige der var i Gellerup? Ikke så mange - takket være en masse frivillige mennesker der kastede håndklædet i ringen og brugte sine aftener på at gå og få de unge ballademager i tale... Tak skal I have - det var så flot et stykke arbejde og jeg er bare så STOLT af at bo herude.. Det er med til at gøre at jeg IKKE fortryder at jeg bor herude overhovedet..
I øvrigt kan jeg så tilføje at min svigerfar - der bor i det rolige Vestjylland fortalte i telefonen mandags at der var unge der havde påsat en brand i en SFO i Vildbjerg.. Hvor til min mand svarede noget i retning af at det var vi glade ikke ikke var sket her i Gellerup.. Min svigerfar var blevet lidt stille i den anden ende. Det skal ikke være nogen hemmelighed at min svigerfar - har været og måske stadig er fordomsfuld overfor området. Det har dog hjulpet at vi flyttede herud. Men desværre er Klaus' familie meget fordomsfulde og vil IKKE høre på os - da vi var til oldemors fødselsdag - da vi forsøgte at forklare at det altså ikke var så slemt i Gellerup som det blev gjort til.. De var så farvet at medierne - at en tilstandsrapport - fra os der bor her IKKE talte. Eller det vil sige de fleste af dem.. Nogle var villige til at lytte og en enkelt var også over ved for at høre hvor slemt det egentlig var og han fik også det svar vi havde at give.. Der var ikke sket det store og det synes vi fedt og vi synes simpelthen IKKE at man kunne være bekendt at gøre Gellerup så dårlig, for det er den jo slet ikke..
Klaus har haft tabt sine nøgler og vi havde efterhånden opgivet at få dem tilbage - men i går da han kom hjem - jeg var til redaktionsmøde - en SMS tikkede ind. Hans nøgler var kommet hjem igen... YES... Det er vi glade for, men hvor de har været indtil nu ved vi ikke..
Som man sikkert har bemærket så skriver jeg ikke så mange artikler mere inde på Vestbyportalen - men det skyldes at jeg sidder som webmaster og fra næste uge - er jeg den der styrer det tekniske.. På en måde glæder jeg mig - men samtidig kan jeg mærke at jeg er lidt nervøs - vil jeg kunne magte opgaven.. Det må jeg kunne gøre - ellers havde Birger jo ikke udvalgt mig..
I øvrig vil jeg lige fortælle at vi faktisk har boet i Gellerupparken i over et år nu og vi har gjort status over vores liv for nyligt.. Vi er rigtig glade for at bo her. Vi synes det er dejlige naboer og rare mennesker vi bor i opgang med og i det hele taget deler boligafdeling med.. Det er så lækkert herude. Vi har IKKE et sekund fortrudt at vi flyttede herud. Her er jo alt hvad hjertet kan begære, indkøbsmuligheder, busser, natur og plads til familien og kattene og det er det vigtigste. Vi har tabt vores hjerter til Vestbyen og vi har tabt dem så godt - at vi ikke kunne drømme om at flytte herefter.. Det eneste jeg mangler er en have, som øglerne kan komme ud at lege alene...
Jeg ved ikke hvor meget der er at fortælle mere lige nu... Vender tilbage i nærmeste fremtid - når jeg har mere at fortælle..
Men vil lige dele en tanke med jer: "Mit hjerte er tabt i Vestbyen, og jeg kan ikke flytte herfra - før jeg har fundet alle stumperne, som det er blevet tabt i.. Jeg kan ikke huske hvor det er sket henne - men jeg ved at det er sket fordi jeg oplever alle de herlige mennesker der bor herude, fordi jeg oplever hjælpsomheden, venligheden og tolerancen overfor hinanden. Det er når døren bliver holdt for en, fordi man ikke selv kan. Det er sket når folk uden at blive spurgt - hjælper ind i bussen med klapvognen. Det er smilene man modtager - det er den venlige kassedame i føtex, det er min gode veninde herude. Det er alt det der gør "Ghettoen" til mit hjem.. Så mange ting jeg IKKE kan beskrive.. Jeg burde jo lede efter de tabte stykker - men skal jeg være helt ærlig så er jeg SLET IKKE interesseret i det.. For jeg har det godt med at tabe hjertet herude og at gøre det flere gange..."
Mange varme tanker
fra
Nethe
søndag den 2. marts 2008
Jeg er i live...
Selvom det kan være svært at tro.
Men der er bare så mange andre ting der fylder i mit ellers ikke-eksisterende liv i øjeblikket.
Siden jul har der været nytårsaften - som forløb stille og roligt uden at der skete noget. Alle katte kom trygt gennem aftenen - godt hjulpet på vej i madfamiliens trygge arme.
Så blev det januar og studiestarten kom endnu tættere på - det som en snigende væsen der bare ville overfalde mig.. Men det lykkedes ikke for den. Jeg var FORBEREDT og samtidig fik jeg et flot brev der fortalte mig at de glædede sig til at se mig igen og hvor jeg skulle starte.. :D
I mellemtiden fik jeg så også lige lov til at opleve en trafikulykke uden personskader - men det gør alligevel at Nethes lille hjerne og hendes nye "bedste" ven ved navn Stress - fik endnu en tur op i det røde felt. Men Nethe kom igennem det på den anden side... YES...
Nu er jeg så startet i skole igen - og jeg havde lige glemt hvor stressende den slags er - så jeg har været i gang med at få lavet en masse strukturering i mit liv og indført noget der hedder timeout (en hel fridag planlagt langt frem i tiden) her skal jeg sove længe og bare nyde livet...
Vi havde ellers rigtig glædet os til februar hvor der skulle være født killinger - som vi skulle have købt hos en opdrætter - men mormissen er en snyder og var falsk drægtig så nu må vi vente lidt - faktisk et halvt år i stedet for tre måneder mere.. Men mon IKKE vi klarer det..
Vi har planlagt ferie i uge 31 og vi glæder os. Har fundet et sted hvor vores katte kan komme med - så vi er glade...
Lige nu ligger Nichlas med omgangssyge og vi skal ned med Johanne, men livet er dejligt alligevel - selvom det kan være hårdt,,
Mange varme tanker
fra
Nethe
Men der er bare så mange andre ting der fylder i mit ellers ikke-eksisterende liv i øjeblikket.
Siden jul har der været nytårsaften - som forløb stille og roligt uden at der skete noget. Alle katte kom trygt gennem aftenen - godt hjulpet på vej i madfamiliens trygge arme.
Så blev det januar og studiestarten kom endnu tættere på - det som en snigende væsen der bare ville overfalde mig.. Men det lykkedes ikke for den. Jeg var FORBEREDT og samtidig fik jeg et flot brev der fortalte mig at de glædede sig til at se mig igen og hvor jeg skulle starte.. :D
I mellemtiden fik jeg så også lige lov til at opleve en trafikulykke uden personskader - men det gør alligevel at Nethes lille hjerne og hendes nye "bedste" ven ved navn Stress - fik endnu en tur op i det røde felt. Men Nethe kom igennem det på den anden side... YES...
Nu er jeg så startet i skole igen - og jeg havde lige glemt hvor stressende den slags er - så jeg har været i gang med at få lavet en masse strukturering i mit liv og indført noget der hedder timeout (en hel fridag planlagt langt frem i tiden) her skal jeg sove længe og bare nyde livet...
Vi havde ellers rigtig glædet os til februar hvor der skulle være født killinger - som vi skulle have købt hos en opdrætter - men mormissen er en snyder og var falsk drægtig så nu må vi vente lidt - faktisk et halvt år i stedet for tre måneder mere.. Men mon IKKE vi klarer det..
Vi har planlagt ferie i uge 31 og vi glæder os. Har fundet et sted hvor vores katte kan komme med - så vi er glade...
Lige nu ligger Nichlas med omgangssyge og vi skal ned med Johanne, men livet er dejligt alligevel - selvom det kan være hårdt,,
Mange varme tanker
fra
Nethe
torsdag den 7. februar 2008
Nethe lever og hun har det godt...
Synes hun i hvert fald selv, men der er godt nok sket en masse i den sidste måneds tid.
Jeg har jo som sagt været sygemeldt i to måneder nu og så er småt begyndt at få gang i min studie igen og jeg kan sagtens mærke at det tager en del energi at være i gang igen - så i dag skal jeg til redaktionsmødet have bedt om en kort pause i artikelskriverierne så jeg kan få lidt ro på mig selv igen.
Jeg er startet i skolen igen og det på et nyt hold og jeg er pludselig blevet motiveret for at åbne en bog.. Ny oplevelse. Jeg føler der er plads til mig og at de kan rumme mig, jeg er ALLEREDE blevet glad for at gå der og jeg har kun været der i to uger på mandag. Det må virkelig være gode tegn.
Mange varme hilsner
fra
Nethe
Jeg har jo som sagt været sygemeldt i to måneder nu og så er småt begyndt at få gang i min studie igen og jeg kan sagtens mærke at det tager en del energi at være i gang igen - så i dag skal jeg til redaktionsmødet have bedt om en kort pause i artikelskriverierne så jeg kan få lidt ro på mig selv igen.
Jeg er startet i skolen igen og det på et nyt hold og jeg er pludselig blevet motiveret for at åbne en bog.. Ny oplevelse. Jeg føler der er plads til mig og at de kan rumme mig, jeg er ALLEREDE blevet glad for at gå der og jeg har kun været der i to uger på mandag. Det må virkelig være gode tegn.
Mange varme hilsner
fra
Nethe
Abonner på:
Opslag (Atom)